VW, Audi, Skoda, Mini skal på værksted

På verdensplan har Volkswagen-koncernen og Mini netop tilbagekaldt i alt 534.000 biler. I Danmark er 1.968 biler berørt.

Nyt om biler

Massetilbagekaldelser opstår fra tid til anden og skyldes ofte fejl i enkelte komponenter.

I denne uge har Mini tilbagekaldt 235.000 biler, fordi vandpumpen skal skiftes på Mini Cooper S og John Cooper Works produceret mellem 2006 og 2011 skal skiftes.

Mini har tilbagekaldt 235.000 biler, men det er kun topmodellerne Cooper S og John Cooper Works der skal have skiftet vandpumpe.
Mini har tilbagekaldt 235.000 biler, men det er kun topmodellerne Cooper S og John Cooper Works der skal have skiftet vandpumpe.
Herhjemme bliver de 121 ejere kontaktet af forhandlerne direkte. Udskiftningen varer en time og bliver udført uden omkostninger for kunden.

299.000 biler fra Volkswagen

Volkswagen har på verdensplan tilbagekaldt 299.000 biler, fordi gummiet i indsprøjtningsslangen kan revne på grund af dårlig råmateriale.

Fejlen er kun på 2.0 TDI dieselmotoren med commonrail-indsprøjtning produceret efter 2009.

Får automatisk besked

Herhjemme er 1.700 VW, 23 Audi, 124 Skoda og ingen Seat omfattet af tilbagekaldelsen, der er indkaldt via Centralregistret for Motorkøretøjer.

Alle ejere er kontaktet og reparationen varer en halv time og udføres uden omkostninger for kunden.