Mere, større og mere avanceret var lig med bedre hos Volkswagen – indtil dieselskandalen tvang koncernen til både at skære i udviklingsomkostningerne og tænke mere ydmygt og smart end bare at slå ud med sine enorme muskler.
Den ændrede tankegang har nu kostet en avanceret titrins gearkasse livet.
'Prototypen knust'
- Jeg fik prototypen knust for et par måneder siden, siger VWs motorchef, Friedrich Eichler til Automotive News ved motorkonferencen Vienne Motor Symposium.
Planen om den avancerede dobbeltkoblingsgearkasse blev præsenteret ved samme konference i 2013 – efter at General Motors og Ford havde annonceret deres planer om ni- og titrins gearkasser.
Måske ikke død for altid
Om VWs titrins gearkasse er død for altid, er ikke sikkert.
- Jeg har naturligvis gemt alle data, siger motorchefen ifølge branchebladet.