Men inden en europæisk direktør eller minister begynder sig at glæde sig til den som tjenestebil, skal de vide, at kæmpebilen er reserveret til kineserne.
Bygges og sælges i Kina
Phideon skal bygges i Kina og kun sælges dér. På de kanter afløser den den europæisk producerede Phaeton, der fik fremskyndet sin dødsdom af dieselskandalen.
Der går adskillige år, før der uden for Kina kommer en ny Phaeton – som i øvrigt bliver en elbil.
Selv om Phideon kun er til Kina, er der ikke sparet på isenkrammet. Bl.a. bliver limousinen første VW med nattesyn.
300 hestekræfter
Versionen, der vises frem på Auto China 2016-udstillingen, er den firehjulstrukne topmodel med sekscylindret 3.0 TSI-motor på 300 hk.
Phideon er første VW-model på koncernens nye MLB-platform, der er designet til store og mellemstore modeller med langsliggende motorer, og som udgangspunkt er baghjulstrukne.Audi Q7 og A4 benytter samme platform.