VW størst på brugtmarkedet

Det var ikke kun blandt de nye biler, at VW blev det mest solgte mærke i 2011. Ser man på salget af brugte biler, er VW også her danskernes foretrukne mærke.

Nyt om biler

Nok var 2011 et rekordår for slag af nye biler i Danmark. 169.871 nye biler blev indregistreret. Men salget af brugte biler er næsten tre gange større, og i 2011 fik hele  486.816 danskere en ny brugt bil.

Ser man på de tre mest solgte mærker, er det de samme både for brugte og nye biler. Der bliver solgt flest biler fra VW efterfulgt af Peugeot og Ford. Men i modsætning til de nye biler, hvor det var marginaler, der afgjorde titlen som årets mest solgte mærke, blev der solgt over 30 procent flere VW end Peugeot.

VW nem at omsætte

Det er et udtryk for, at VW-bilerne fortsat er i høj kurs på brugtbilmarkedet og er en vare, som er nem at omsætte. Det gør, at forhandlerne er mere tilbøjelige til at give en fornuftig pris for bilen, når den skal sælges igen.

Og hvis man sælger privat, at der er flere, som søger efter en brugt bil, og man derfor lettere kan sælge den.

Opel også populær

Hvor Citroën og Toyota indtager fjerde- og femtepladsen blandt nye biler, er de på brugtbilsmarkedet overhalet af Opel, som er kommet stærkt igen efter problemer med bilerne i 1990erne og i dag har genoprettet sit ry som producent af kvalitetsbiler.

Brugtbilsalg i Danmark 2011
Mærke Antal Andel
VW 63.490 13,04%
Peugeot 48.555 9,97%
Ford 43.479 8,93%
Opel 39.808 8,18%
Toyota 35.695 7,33%
Citroën 33.898 6,96%
Fiat 23.286 4,78%
Mazda 19.635 4,03%
Audi 17.251 3,54%
Skoda 15.785 3,24%
Suzuki 15.785 3,24%
Mercedes-Benz 14.813 3,04%
BMW 14.269 2,93%
Renault 14.176 2,91%
Hyundai 13.417 2,76%
Volvo 12.144 2,49%
Nissan 11.731 2,41%
Kia 7.435 1,53%
Seat 7.268 1,49%
Mitsubishi 7.100 1,46%