Set fra Danmark er det en vigtig nyhed, når VW Up får en opdatering, men bilen får næppe den allerstørste opmærksomhed, når den har premiere på Genève-salonen 1. marts.

På det seneste - inklusive de to første måneder af 2016 – er Up dog kørt agterud af Peugeot 208. Det kan måske ændre sig, når den faceliftede Up er i Danmark i sensommeren. Selvom mikroklassen er gået tilbage.
Ændret design, stærkere motor
Ud over en række visuelle ændringer med nye forlygter med LED-kørelys, nye kofangere, diffuser, nye baglygter og nye sidespejle med integreret blinklys kommer Up med en ny og større motor.

VW siger ikke noget om, hvor vidt de to eksisterende motorer får bedre brændstoføkonomi.
Bedre mulighed for individualisering
Den nye Up får forbedret integration med smartphones. Via en VW-app og en holder kan telefonen blive til infotainmentsystem, navigation og kørecomputer.
Ved fornyelsen skrues der op for individualiseringen. Up vil fremover kunne fås i ti forskellige farver, hvoraf de syv er nye. Ligeledes vil der være op til ti forskellige design til instrumentbordet. Foliering giver yderligere mulighed for at sætte et personligt præg på bilen.
Centrallås i alle udgaver
Der bliver tre udstyrsvarianter. Grundversionen Take får som standard LED-kørelys, sidespejle med integreret blinklys og centrallås med fjernbetjening.
Mellemniveauet Move får bl.a. nyt radiosystem Composition og et større multifunktionsdisplay.
Endelig indeholder High-versionen afdæmpet interiørbelysning, sædevarme, seks højttalere, tågeforlygter med kurvelys, 15 tommer letmetalfælge og klimaanlæg.
Stort musikanlæg

Skoda Citigo og Seat Mii får formentlig et facelift nogenlunde samtidig, men da det gamle Volkswagen-hierarki ikke er helt afskaffet, må de to mærker formentlig vente lidt med at vise deres variant.