Debatten om de danske bilafgifter ruller endnu en gang. Og med god grund.
Afgifterne er nemlig en vigtig indtægtskilde for staten, som alene i 2016 indkasserede 50 milliarder fra bilerne. Heraf kommer de 20 milliarder kroner fra registreringsafgiften på nye biler. Derfor er det naturligt, at den aktuelle debat om ændringer i registreringsafgiften hurtigt kommer til at handle om statens indtægter.
LÆS OGSÅ: Sænk og omlæg bilafgifterne
Registreringsafgiften er for høj
De fleste politikere erkender, at Danmark har nogle meget høje bilafgifter, og at navnlig registreringsafgiften på op til 150 procent er for høj. Men når ønsket om at nedsætte afgiften drøftes, er argumentet ofte, at samfundet ikke har råd til at sænke dem, hvis der fortsat skal være penge til skoler, sygehuse, de ældre og anden velfærd.
Spørgsmålet er, om regnestykket kan stilles helt så enkelt op? Lad os se på, hvordan det gik, da registreringsafgiften blev nedsat i 2015.
I november 2015 blev den høje sats for registreringsafgiften sænket fra 180 til 150 procent. Det betød en lavere afgift på alle biler, som kostede over 160.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Nyt oplæs viser vejen til smartere bilafgifter
Selvfinansierende nedsættelse
Både før og efter denne afgiftsnedsættelse er det blevet diskuteret, i hvor høj grad en nedsættelse af registreringsafgiften er selvfinansierende. Dvs., at det ikke koster staten noget eller kun meget lidt at sænke afgiften, fordi den samlet set får mange af pengene ind på anden vis.
Når en sænkelse overhovedet kan være selvfinansierende, skyldes det, at registreringsafgiften i Danmark er så høj, at den påvirker vores valg af bil meget kraftigt. Den danske registreringsafgift bevirker nemlig, at vi køber mange små og billige biler og langt færre større og dyre biler sammenlignet med vores nabolande, som enten har tekniske afgifter eller ingen afgifter overhovedet.
En afgiftsnedsættelse på specielt de dyre biler vil derfor øge efterspørgslen på disse. Og når vi køber flere dyre biler, bliver omkostningen for statskassen ved at sænke registreringsafgiften mindre.
En anden positiv effekt er, at det bliver billigere at komme på arbejde, og får flere til at tage et arbejde, der måske ligger længere væk, hvilket igen er lig med øget indkomstskat i statskassen. Af samme grund vil det ifølge Finansministeriet ’kun’ koste fem milliarder kroner at sænke registreringsafgiften med 11,9 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Tid til kursskifte for bilafgifter
Danskerne købte dyrere biler
Så hvad skete der i slutningen af november 2015, da de dyrere biler over 160.000 kroner. fik sænket afgiften?
Hvis man sammenligner indtægten fra registreringsafgiften, steg den med 1,9 milliarder kroner eller 11 procent fra 2015 til 2016. En stor del af stigningen kunne forklares med et øget bilsalg på syv procent.
Men også den gennemsnitlige pris og afgift pr. personbil steg i perioden. Fra en gennemsnitlig pris på 229.584 kroner i 2015 til 237.939 kroner i 2016 eller en stigning på fire procent.
Vi købte dyrere biler, mens salget af de mindre og billigere biler stagnerede. Derfor steg registreringsafgiften pr. bil også med tre procent fra 2015 til 2016. Dertil kommer en ikke nærmere beregnet merindtægt i indkomstskat.
En billig omgang for staten
Alt dette indikerer meget kraftigt, at afgiftsnedsættelsen i 2015 var selvfinansierende.
Betyder det så, at alle fremtidige afgiftsnedsættelser også vil være selvfinansierende? Nej, naturligvis ikke. Selvfinansieringsgraden er størst, når beskatningen af en vare er meget høj. Og det vil registreringsafgiften ikke være, hvis den kommer ned på et meget lavt niveau. Men indtil videre har vi stadig en ekstrem høj beskatning af biler i Danmark - og dermed en høj selvfinansieringsgrad.
Politikerne kan derfor forvente, at hvis de i forbindelse med de kommende forhandlinger om næste års finanslov vælger at nedsætte registreringsafgiften endnu engang, vil det være en billig omgang for statskassen.
Allan Skytte Christensen er forbrugerøkonom i FDM