Det tilmed på en noget spøjs facon – billederne blev frigivet, netop som pressen tog hjem fra Genève-udstillingen, hvor X4 ikke stod.
Debut i Kina til april
Dermed tyder alt på, at bilens officielle premiere skal finde sted på Beijing-udstillingen i Kina til april.
LÆS OGSÅ: X4 er en X3 i jakkesæt
Det femte medlem af X-familien tager teknisk set afsæt i X3, men har sin helt egen sportslige stil, hvilket mest markant ses på det coupéagtige bagparti.Når X4 lanceres til juli, kan kunderne vælge mellem tre benzinmotorer og tre dieselmotorer. Det er 35i med 306 hk, 35d med 313 hk, 30d med 258 hk, 28i med 245 hk, 20d med 190 hk og 20i med 184 hk.
Op til 19,2 km pr. liter
En særlig brændstoføkonomisk version er xDrive 20d, der med sin ottetrins Steptronic-gearkasse både har en pæn ydelse, 190 hk og 400 Nm, men alligevel kører 19,2 km/l og udleder 138 g CO2 pr. km.
X4, der skal produceres i USA, kan leveres fra juli.