En mægtig Ford til kineserne

Ford Everest er en stor, syvpersoners offroader, der i første omgang er reserveret til Kina.

Nyt om biler

SUV-modeller er det helt hotte i Kina, men ni ud af ti af de mest solgte modeller hører til i den kompakte afdeling så som VW Tiguan og Honda CR-V.

Men Ford vil også have en bid af den store SUV-klasse, som godt nok er noget mindre i volumen, men givetvis økonomisk lukrativ.

Den syvpersoners Ford Everest har verdenspremiere i Kina, som også bliver eneste sted i verden, hvor den skal produceres og sælges  i hvert fald i første omgang.
Den syvpersoners Ford Everest har verdenspremiere i Kina, som også bliver eneste sted i verden, hvor den skal produceres og sælges i hvert fald i første omgang.
Derfor viser Ford nu med verdenspremiere på biludstillingen i Beijing denne velvoksne, syvpersoners Everest-SUV, som officielt betegnes som et koncept, da Ford ikke er klar til serieproduktion endnu.

Designet i Australien

Bilen er designet af Fords australske designstudie, og den skal fremstilles i Kina af Fords lokale partner. Everest er næppe aktuel til Europa, men mere overraskende lader det heller ikke til, at bilen indtil videre er tiltænkt USA. Så Fords verdensbil-idé holder åbenbart ikke hele vejen rundt.

Everest skal i Kina supplere Fords lille Ecosport og mellemstore Kuga, der begge bygges i Kina. Ford importerer også Edge og Explorer, der er tæt på Everest i størrelse, men som bliver ekstremt dyre i Kina på grund af importtold.
 

LÆS OGSÅ: alle nyhederne fra Auto China 2014