Går vinterferien syd- eller nordpå, er der godt nyt til de danske bilister, der med fordel kan tanke bilen fredag.
Her får listepriserne for benzin og diesel nemlig endnu et nøk nedad, hvor benzinen falder med tre øre til 10,20 kr. for en liter 95 oktan, mens en liter diesel falder 10 øre til 8,39 kroner.
LÆS OGSÅ: Find lokale brændstofpriser her
Benzin og diesel vil dog kunne tankes endnu billigere på de enkelte stationer, hvor den såkaldte standerpris som regel ligger godt en krone eller mere under den officielle listepris.
Med fredagens prisfald rammer brændstofpriserne det laveste niveau siden 2010, og ligger omkring 2,47 kroner under sommerens priser.
LÆS OGSÅ: Billigst at tanke inden kl. 10.00
Tank inden kl. 10.00
”Brændstofpriserne har den seneste tid været meget lave, og med fredagens listepriser falder de en smule mere. Faktisk til det laveste niveau i flere år. Det er godt nyt til især de mange danskere, der skal køre på vinterferie fredag eller lørdag. De kan med fordel tanke bilen inden fredag kl. 10.00, hvor priserne tager et hop op for herefter at falde igen henover dagen,” siger forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen.
SE VIDEO: Sådan tanker du mest økonomisk
Han råder desuden bilisterne til at tanke på strækninger med flere stationer og lokal priskonkurrence og undgå at tanke langs motorvejen, hvor priserne ofte ligge en krone over, hvad man ellers kan finde benzin og diesel til.