Renault Fluence Z.E. blev med et slag noget amputeret, da elbiloperatøren Better Place gik konkurs for knap et år siden. Muligheden for at skifte batteri forsvandt, og hurtigladning havde aldrig været en mulighed.
Derfor tilbød den danske Renault-importør at købe bilerne tilbage, og det har i alt 156 ejere taget imod. Og nu fortæller Renault, hvad der skal blive af de mange elbiler. De bliver – formentlig – kørende i Danmark med nye ejere.
Fra 100.000 kr.

Renault købte bilerne tilbage fra førstegangsejerne for 115.000 kr.
LÆS OGSÅ: Hver anden fransk elbil er forsvundet
Oven i bilens pris kommer leje af batteriet på 300 kr. om måneden.
Har solgt 50 andre
Søren Fjordbach mener, at det ikke bliver svært at sælge de brugte elbiler. Lige efter Better Places konkurs købte han de 17 biler, som Better Place selv ejede, og kort efter 33 styks fra leasingselskabet ALD. De 50 biler er solgt for længst.
- Der har været så meget negativ omtale om Renault Fluence, men det handler jo mere om Better Place end om bilen. De 50 kunder, der allerede har købt en Renault Fluence er meget glade for bilen, siger Søren Fjordbach i en pressemeddelelse.
Tocifret million-tab
Hos Renault Danmark glæder direktør Henrik Bang sig over, at Better Place sagen nu endelig kan lukkes helt.
- Jeg er glad for, at vi nu har solgt de 156 biler videre, og at vi dermed endelig kan se fremad, siger Henrik Bang.
Hvad det samlet har kostet at købe bilerne tilbage, vil direktør Henrik Bang ikke ud med, ud over at der er tale om et tocifret millionbeløb.