Strømmen af penge fra bilisternes lommer til kommunernes kasser via parkeringsbøder, parkometre og beboerlicenser er ikke blevet mindre, mens de nuværende byråd har været ved magten.
På landsplan er den samlede parkeringsindtægt i kommunerne steget fra knap 650 mio. kr. i 2008 til en budgetteret indtægt på godt 800 mio. kr. i år. En stigning på næsten en fjerdedel. Københavns kommune skovler suverænt flest penge ind med et budget i år på ca. 550 mio. kr.
Ser man på timeparkeringen i hovedstadens zoner, er flere af taksterne steget med 22 procent, og i de dyreste områder er prisen helt oppe på 30 kr. i timen. I Odense er prisen steget med en tredjedel fra 6 til 8 kr. i timen, og i Aarhus er den største stigning godt 13 procent til en timepris på 17 kr. Højeste pris i Aalborg er 16 kr., og største procentvise stigning er knap 17. (klik på billedet til højre for at se priser og stigninger).
I samme periode har den generelle prisstigning i samfundet kun været lige under ti procent. Parkeringsudgifterne er altså steget væsentligt mere end øvrige varer og tjenesteydelser.
Aarhus vil have større del af overskud
For at undgå, at kommunerne bruger betalingsparkering som en skjult pengemaskine, vedtog den forrige regering sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2011, at kommunernes nettoindtægter fra parkering er „låst fast” på niveauet fra 2007.
Kommunerne må kun øge indtægterne, hvis de bruger tilsvarende flere penge til parkeringstiltag, ellers modregnes merindtægten i bloktilskuddet fra staten.
Det betyder, at Aarhus Kommune må aflevere halvdelen af sine ca. 14 mio. kr. i parkeringsindtægter. Derfor har Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, opfordret justitsminister Morten Bødskov (S) til at revidere aftalen med kommunerne.
– Det er kommunens penge, og vi må stå til ansvar overfor borgere i forhold til, hvad vi bruger pengene til. Men det er ikke min dagsorden at få en større indtægt, og jeg vil bruge pengene til bl.a. at forbedre parkeringsforholdene.
Han mener ikke, at borgerne behøver at frygte højere priser på parkering for at lukke huller andre steder i budgettet.
København bruger parkering som trængselsafgift
I København skal man ikke regne med et fald i landets højeste priser for at parkere, og også her mener teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (F), at kommunerne selv skal have lov til at beholde overskuddet.
– Jeg synes, det ville give god mening, hvis vi fik lov til at beholde pengene til at skabe gode alternativer for pendlerne. FDM har blandt andet peget på kombinationen af kollektiv transport og pendlercykler som et godt alternativ til bilen for pendlerne. Det kunne vi som kommune investere i med pengene fra betalingsparkering, siger Ayfer Baykal.
Københavns Kommune afleverede sidste år 58 mio. kr. til staten, og kunne beholde et overskud på parkering på knap 260 mio. kr. Teknik- og Miljøborgmesteren mener ikke, at det store overskud er udtryk for, at bilisterne betaler for meget for at parkere.
– Jeg har fuld forståelse for, at Folketinget gerne vil sikre, at kommunerne ikke pålægger bilisterne unødvendige afgifter. Men jeg mener heller ikke, det er tilfældet. København og hele hovedstaden har en udfordring med trængsel. Folketinget vil ikke lade os bruge hverken trængselsafgifter eller roadpricing som instrument til at regulere trængslen. Derfor er betalingsparkering det eneste effektive redskab, vi har til at regulere trængslen, siger Ayfer Baykal.
LÆS MERE: Din stemme påvirker trafikken
FDM frygter for skatteskrue
I FDM er man ikke vild med ideen om at give overskuddet frit til kommunerne, da fortiden skræmmer.
– Loven blev skabt, fordi flere kommuner hurtigt fandt ud af, at de kunne bruge overskuddet fra parkering til at lukke andre huller i kommunekassen, og derfor blev de fristet til at forhøje priserne betydeligt. Selv om betalingsparkering kan være trængselsregulerende, er det jo absurd, at det skal koste 30 kr. i timen at parkere i København, siger afdelingschef i FDMs økonomisk-politisk sekretariat, Torben Lund Kudsk, med henvisning til, at København har verdens næsthøjeste parkeringsafgifter kun overgået af Oslo.
Han afviser ikke, at kommuner vil forbedre forholdene for bilister, hvis de får fingre i parkeringsoverskuddene eller indfører mere betalingsparkering.
– Der er politisk vilje blandt mange kommunalpolitikere til at gøre forholdene bedre for bilister. Men budgetlægning er jo et kompromis, så når de økonomiske ender skal nå sammen, kan det ende med, at bilisterne kommer til at betale for en masse andre udgifter, og dermed bliver parkeringsindtægterne en ekstra skat. Det er vi meget imod, når bilisterne i forvejen betaler 43 mia. kr. i afgifter, siger Torben Lund Kudsk.