Moderne Rugbrød er elektrisk og selvkørende

I.D. Buzz er mest en ren konceptbil, men peger også på muligheden for en førerløs bybus. Og så er der godt med nostalgi i designet.

Nyt om biler

Nostalgi: I.D. Buzz har klare referencer til VWs Type 2, 'Folkevognsrugbrødet'. Fotos: VW
Nostalgi: I.D. Buzz har klare referencer til VWs Type 2, 'Folkevognsrugbrødet'. Fotos: VW
Med klare, nostalgiske henvisninger i design til det oprindelige Folkevogns-rugbrød, Type 2, giver VW et nyt indblik i det elbilsprogram, mærket lancerer fra 2020.

I.D. Buzz er tredje koncept-version baseret på VWs nye elektriske MEB-platform, som bl.a. skal bruges tilden kommende I.D.-familie bestående af rent elektriske biler.

SE OGSÅ: VWs lyse fremtid

For et år siden viste VW Budd-e, og i efteråret gjaldt det den kompakte I.D., der bliver første produktionsmodel i 2020. Anden model bliver en crossover, der ventes i 2021.

I.D. Buzz er en knap fem meter lang MPV med klare hentydninger til Folkevognsrugbrødet, omend knap så meget bagtil.
I.D. Buzz er en knap fem meter lang MPV med klare hentydninger til Folkevognsrugbrødet, omend knap så meget bagtil.

Selvkørende minibus

Det elektriske buskoncept er en MPV med god plads, og hvor førersædet kan vendes 180 grader, når bilen kører i automatisk tilstand.

Den kommende I.D.-familie vil nemlig ikke kun være elektrisk, men også byde på udstrakt mulighed for automatisk kørsel samt være forbundet til omverdenen. Elbilerne vil desuden være ’opnåelige’, siger VW.

Måske virkelighed i 2022

Førerpladsen er naturligt nok futuristisk i udseende. Den store skærm er skabt til bilens gode evne til at være på nettet. Rattet kan trækkes ind i instrumentbordet, hvis bilen skalkøre førerløst.
Førerpladsen er naturligt nok futuristisk i udseende. Den store skærm er skabt til bilens gode evne til at være på nettet. Rattet kan trækkes ind i instrumentbordet, hvis bilen skalkøre førerløst.

Buzz-konceptet kunne komme en gang fra 2022 og i givet fald som en helt selvkørende, førerløs shuttlebus inden for Volkswagen-koncernens Moia-selskab.

I.D. Buzz har både motor for og bag og dermed firehjulstræk. Rækkevidden efter dagens norm er ’op til’ 600 km, idet der formentlig kommer en udgave med mindre batteri. Elbilerne kan lynlades med 150 kW via en ny tysk standard, der giver mulighed for op til 350 kW.

SE OGSÅ: Skoda og Seat får også avancerede elbiler

I.D. Buzz er baseret på Volkswagens MEB-platform med stort fladt batteri i bunden og i dette tilfælde motor både for og bag.
I.D. Buzz er baseret på Volkswagens MEB-platform med stort fladt batteri i bunden og i dette tilfælde motor både for og bag.