Ny Ssangyong Rexton skal hedde Rexton

Ssangyong Rexton kommer sidst på året i en ny generation. Usædvanligt for SUV-klassen får den chassisramme.

Nyt om biler

Rexton afviger ikke fra konceptbilen LIV-2. Selv det mærkelige design bagtil, hvor dørgrebet synes at sidde på bagskærmen, er bevaret.
Rexton afviger ikke fra konceptbilen LIV-2. Selv det mærkelige design bagtil, hvor dørgrebet synes at sidde på bagskærmen, er bevaret.
Næste generation af Ssangyong Rexton, mærkets store SUV, skal hedde … Rexton. Det ’afslører’ mærket, samtidig med at de første billeder vises.

Ssangyong lover i samme pressemeddelelse en helt ny SUV ’med en revolution i stil, kørsel, sikkerhed og højteknologi’ og erklærer, at bilen skal ’løfte arven efter den ikoniske autentiske SUV Rexton.

Chassisramme

Ssangyongs store firehjulstrækker kan pyntes op med læder. Fotos: Ssangyong
Ssangyongs store firehjulstrækker kan pyntes op med læder. Fotos: Ssangyong

Faktum er i hvert fald, at Rexton er en syvpersoners SUV bygget på chassisramme og fås med og uden firehjulstræk. Anhængervægten angives som ’høj’, uden at mærket sætter tal på.

I anprisningen af den nye Rexton hedder det videre: ’Med inspiration fra den majestætiske græske tempel Parthenon, udtrykker Rexton robusthed og en dynamisk autentisk SUV-styling. Interiøret udstråler en luksuriøs atmosfære med en oplevet høj kvalitet.’

I Europa sidst i 2017

Skærmen i midten af instrumentbordet er på 9,2 tommer.
Skærmen i midten af instrumentbordet er på 9,2 tommer.
Lokker det, kan den nye Rexton købes i Europa, formentlig herunder i Danmark, fra slutningen af året.

SE OGSÅ: Ssangyong gør Korando yngre