Tank i morgen tidlig, hvis du skal have billig benzin

Til stor glæde for mange bilejere faldt benzinprisen i dag med 25 øre. Glæden varer dog ikke ved, for i morgen, stiger prisen dog igen. Så hvis du skal tanke billig benzin, så skal du gøre det inden klokken 10 onsdag. Her kan man tanke den billigste benzin siden februar.

Medlemsnyt

Hvis man kører og spejder efter gode benzinpriser, så er det i morgen, man skal være ekstra vågen. Tirsdag den 6. oktober faldt benzinpriserne med 25 øre. Det vil sige, at man kan tanke de bedste benzinpriser siden starten af året. 

”De fleste bilister er vant til, at benzinprisen stiger og falder. Generelt kan man sige, at hvis benzinprisen falder med en krone, så betyder det en besparelse på omkring 100 kroner pr mdr. for en gennemsnitsbilist,” siger Allan Skytte Christensen forbrugerøkonom hos FDM.

LÆS OGSÅ: Spar hver gang du tanker

Prisen stiger igen

Glæden blandt bilejerne er dog på lånt tid. Allerede i morgen stiger benzinen med 15 øre igen. Hvis man skal tanke den billigste liter på bilen, så er det altså i morgen onsdag inden klokken 10, at man skal være ved tankstationen.

”Der er flere parametre, der spiller ind, når det gælder om at finde den bedste pris på brændstof. Eksempelvis spiller tankstationens beliggenhed en rolle. Yderligere betyder det meget, hvornår på dagen man tanker. Går man ud fra listepriserne, vil man lige inden klokken 10 typisk kunne tanke halvanden krone billiger,” forklarer Allan Skytte Christensen.

Listeprisen fastsættes dagligt klokken 10, herefter falder den langsom i løbet af dagen og aftenen. Standerpriserne ligger i gennemsnit, 90 øre laverer end listepriserne. Tanker man dog om morgenen inden klokken 10, vil prisen derfor typisk være på sit allerlaveste.

De lokale konkurrenceforhold spiller også en rolle, ligger der eksempelvis mange tankstationer tæt på hinanden, så vil brændstofprisen typisk være væsentligt under listeprisen. Derfor kan det være en idé at vælge en tankstation, hvor der er konkurrence på priserne.

LÆS OGSÅ: Car of the Year - racet er begyndt

Hvis man vil holde øje med de aktuelle standerpriser rundt omkring i landet, kan man med fordel bruge benzinpriser.dk eller app’en ”FDM – Benzinpriser”, hvor man også selv kan indberette benzinpriser.