Test dig selv: Hvor godt kender du færdselstavlerne

Nogle skilte kender næsten alle, mens andre kun forstås rigtigt af 1 ud af 4. Tør du afprøve dine evner? I kampagnen ”skilt med det” kan du teste, hvor godt du kender de danske færdselstavler.

Trafik

Vejdirektoratet er ude med en ny kampagne, der skal gøre trafikken mere sikker. Ved at lade danskerne teste, hvor gode de er til at forstå færdselstavler, skal der sættes fokus på trafiksikkerhed. 

FDM, Rigspolitiet og Dansk Kørelære-Union har været med til at designe testen og udvælge skiltene. 

”Det er afgørende for trafiksikkerheden og for fremkommeligheden, at bilisterne forstår færdselstavlerne korrekt. Uanset om man er ny eller erfaren bilist, så kan det være en god og sjov øvelse at teste sig selv i færdselstavlerne, da nogle tavler erfaringsmæssigt volder bilisterne større problemer end andre,” siger Dennis Lange, juridisk konsulent fra FDM. 

LÆS OGSÅ: Kun 1 ud af 4 læser det her skilt rigtigt

De ni sværeste

Testen består af ni skilte, som danskerne har svært ved at aflæse korrekt. Det er baseret på en baggrundsundersøgelse og input fra myndighederne. I Danmark har man omkring 300 forskellige vejskilte, og i 2016 blev der indført 17 nye. Resultatet af undersøgelsen viser, at danskerne overordnet set forstår færdselstavlerne korrekt, så kampagnen skal på en sjov måde hjælpe danskerne til at repetere skiltene. 

Tør du tage testen? Så kan du gøre det her:

TAG TESTEN

Del dit resultat med os her i kommentarfeltet. 

LÆS OGSÅ: Nyt forsøg: stærekasser erstatter fotovogne