Trafikulykker i stigning

Antallet af tilskadekomne og især dræbte er steget i år. Der kommer også flere buler i bilerne, men her stigningen mindst.

Bilist

Trafiksikkerheden er historisk høj i Danmark, men 2016 peger indtil videre den forkerte vej.

Antallet af trafikdræbte er steget 14 procent i årets første halvdel, viser de foreløbige optællinger fra Vejdirektoratet. De faktiske tal er dog små: 89 har mistet livet i trafikken i år mod 78 i samme periode i fjor.

Fire procent flere tilskadekomne

De større og mere solide tal for tilskadekomne viser en knap så alarmerende udvikling. Her er stigningen på fire procent.

I modsætning til udviklingen fra 2014 til 2015 er det nu de materielle skader, der er på relativ bedst kurs. Dem blev der anmeldt 3,5 procent flere af i år end sidste år.