Lidt over et år er der gået, siden den nuværende C-klasse blev lanceret som sedan, og efter en stationcar sidste efterår og en SUV til september er det ved at være tid til en coupé.
Den burde være klar i Danmark sidst på året efter debuten på Frankfurt-udstillingen i september.De to øverste billeder viser en prototype med meget lidt kamuflage, blot er der et figenblad til at dække bagdelen.
Fuldtonet coupé
Billederne afslører, at Mercedes-Benz går efter en mere fuldtonet coupé med mere sportslige egenskaber denne gang. Den nuværende generation er tættere på en sedan med to døre.
Den nye coupé ser ud til at have større sporvidde end sedanen, og den virker lavere end dagens model. Så forvent en mere dynamisk og mere upraktisk coupé end hidtil.
Det bliver interessant at se, om bilen fås samme syvtrins gearkasse som sedan og stationcar, eller om den får lov at få den nye nitrins, der nu kommer i GLC.
Efter coupéen kommer en cabriolet til foråret.
SE OGSÅ: Ugens spionfotos: Audi A4