Vigtig norsk tunnel atter åben

Oslofjordtunnelen er genåbnet 29. maj efter alvorlig brand, der lukkede tunnelen i over tre uger.

Trafik

Den vigtige vejforbindelse i Sydnorge, Oslofjordtunnelen på riksvei 23, er atter åben. De norske myndigheder genåbnede tunnelen 29. maj om aftenen.

Dermed nåede tværforbindelsen syd for Oslo at være helt lukket i godt tre uger.

Den over syv km lange tunnel har været lukket siden 5. maj, hvor en lastbil brød i brand og skabte alvorlige ødelæggelser på 500 meter af tunnelen.

Alle reddet ud

Selv om chaufføren forsøgte at slukke ilden under førerhuset med ildslukker, havde der i løbet af fem minutter udviklet sig en voldsom brand med omfattende røg. Lastbilchaufføren og alle øvrige trafikanter blev reddet ud af tunnelen.

Der er nu igangsat forbedringer af sikkerheds- og advarselssystemerne i og før tunnelen.

Bompenge er afskaffet

Indtil videre er der forbud mod kørsel med lastbiler på over 12 meter i tunnelen.

Betalingen for at gøre gennem tunnelen blev i øvrigt afskaffet pr. 31. august 2016. Der har været opkrævet bompenge, siden tunnelen blev indviet 29. juni 2000. De 35 mio. køretøjer har givet en indtægt på 1,8 mia. n.kr.

SE OGSÅ: 'Gider du lige ryde indkørslen for sne?'