Så vild er Teslas julebil

Tesla er kendt for at være innovative. Det gælder også deres helt særlige julefeature til bilen, der vil få enhver nabo til at måbe.

Tesla har lavet en særlig julefeature til bilen
Nyt om biler

Tesla har gjort det endnu sjovere at være bilejer. Deres berømte Model X med mågevinger har fået tilføjet en julefeature, der helt sikkert vil fremkalde misundelige blikke.

Op til jul har Tesla opdateret styresystemet, så en julekugle pludselig er dukket op i menuen på den store skærm i bilen.

Det er en sjov ide, og viser hvorledes Tesla løbende kan ændre styresystemet i bilen

Et tryk på julekuglen sætter gang i den helt store julefest.

Læs også: Tesla Model X - højt at flyve 

Hvordan det ser ud kan du se i denne video, som vi har lånt af svenske Auto, Motor & Sport.

Se juleshow med Tesla (husk lyd!):

 

”Det er en sjov ide, og viser hvorledes Tesla løbende kan ændre styresystemet i bilen” siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs magasin Motor.

Læs også: Tesla Model S - elkørende luksusbil

Det helt særlige julesystem blev lanceret i 2016, men nu er det altså blevet endnu nemmere at bruge.I Danmark er der ikke stor risiko for at blive vækket af Teslas juledisko i juledagene. Herhjemme er der nemlig kun solgt omkring 150 Tesla Model X, da prisen er tæt på 1 mio. kr.

Er du en af de 150 Tesla Model X-ejere? Del din video med os på FDM Motors Facebook-side.

Motors Facebook-side

Sådan gør du

  • Tryk på det store ’T’ øverst på skærmen. Så dukker oplysninger om programversion op.

  • Efter et par sekunder vises yderligere en menu, hvor bl.a. en julekugle er synlig.

  • Når du trykker på kuglen, bliver du bedt om at stige ud af bilen og låse den.

  • Så begynder julefesten