Listeprisen på benzin tog torsdag et gevaldigt hop på hele ti øre til 11,42 kr., og er i dag fredag den højeste i otte måneder. Ikke siden midten af september sidste år, har bilejerne skulle betale så meget for en liter benzin.
SE VIDEO: Sådan tanker du mest økonomisk
Også prisen på diesel steg fredag med syv øre til 9,56 kr.
Årsagen skal blandt andet findes i dollarkursen, som de seneste dage steget en smule, det samme er prisen på en tønde råolie, som nu koster lige knap 50 dollar.
Billig benzin resten af året
Der er dog fortsat langt op til sidste sommers prisleje. Her nåede listeprisen i juli op på 12,70 kr. for en liter 95 oktan benzin.
”Selvom det kan virke som et stort hop, skal vi huske på, at vi kommer fra et meget lavt niveau. Selv med den seneste stigning ligger den aktuelle brændstofpris på et lavt niveau. Forventningerne er, at her vil den forblive året ud. I praksis betyder det, at danskerne vil kunne tanke til en standerpris på omkring ti kroner resten af 2016,” siger forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen.
LÆS OGSÅ: Lave brændstofpriser så langt øjet rækker