Når en cykel bliver ramt af bilens lys, ser bilisten ofte reflekserne tydeligere end lygterne, det skriver cyklistforbundet på deres hjemmeside, hvor de giver en række gode råd til, hvordan man som cyklist gør sig mest synlig i trafikken
De lovpligtige reflekser inkluderer:
- En hvid refleks foran
- En rød refleks bagpå
- Mindst én gul refleks, der er synlig fra siden, eller en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen
- Mindst to gule reflekser, der bevæges under kørsel og som er synlige bagfra, for eksempel pedalreflekser
(Kilde: cyklistforbundet).
Også på tøjet
Når de lovpligtige reflekser er på plads, er det en god ide at kigge på beklædningen. Reflekser på hver side af tøjet er en fordel, og synligheden øges, hvis man cykler med sikkerhedsvest. Det er også en god ide at montere reflekser på rygsækken, hvis du cykler med sådan en.
Styr på lygterne
Alle cykler skal have lys på fra solnedgang til solopgang og i usigtbart vejr. Lyset skal være synligt på mindst 300 meters afstand og fra siden. En baglygte skal altid være rød, mens en forlygte kan lyse hvidt, gult og blåt. Kravene til om lygterne må blinke og hvor hurtigt kan du læse mere om på cyklistforbundets hjemmeside