Snød døden med få centimeter

Et kort blik væk fra vejen kunne være endt fatalt for Ole Meldgaard, der kørte op bag i en lastbil på motorvejen. Men han kunne selv stå ud af sin totalsmadrede bil, og to små skrammer på fingrene er eneste synlige bevis på den voldsomme ulykke. Nu opfordrer han andre til at være mere opmærksomme i trafikken

Snød døden med få centimeter
Fotograf:
Bilist

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror, jeg var nysgerrig efter at se, hvem der kørte væk fra motorvejen. Jeg kiggede ikke efter noget bestemt. Sådan fortæller Ole Meldgaard om den mandag i oktober, da han var på vej hjem efter arbejde.

Han er salgschef ved Nordania Leasing og kører ca. 80.000 km om året. For det meste i Jylland og på Fyn. Men denne dag er gået med papirarbejde på kontoret i Kolding, og nu kører han mod syd på motorvejen i myldretidstrafikken.

Jeg når at registrere, at jeg skal lukke min mund, for det flyver om mig med glasskår. Dem skal jeg helst ikke have ind i munden.

Vejret er fint, og han taler håndfrit i telefon med en kammerat. En hyggesnak uden komplicerede emner. Der er som altid mange biler og lastbiler på ruten. De afslutter samtalen, 10 minutter før han efter planen holder hjemme i indkørslen i Rødekro, hvor han bor med sin hustru og den yngste af deres fire sammenbragte børn. Nu glæder han sig bare til at komme hjem.

 

Rammer med 125 km/t

Bilulykke
– Jeg vidste, at sådan en ulykke ville rygtes, og når folk så billederne af bilen, ville de tro det værste. Derfor skrev jeg på Facebook for at sige til min omgangskreds, at jeg var okay. Da jeg lidt senere så, at det var delt tre gange, blev jeg meget forundret. Det havde jeg ikke forventet. Morgenen efter kunne jeg se, at det var stukket helt af, og da gik det op for mig, at jeg havde lavet et godt budskab, siger Ole Meldgaard. Ulykken skete 14. oktober, og en måned efter ulykken var opslaget delt næsten 4.000 gange

Bilen nærmer sig frakørsel 70a Rødekro, der ligger umiddelbart inden frakørsel 70b Aabenraa N, hvor han skal køre fra.

”Jeg kører bilen ind i højre spor og registrerer, at der kører en række lastbiler ca. 150 meter foran mig. Af en eller anden grund kigger jeg ud ad højre siderude, da jeg passerer frakørslen. Da jeg kigger ud ad forruden igen, når jeg lige at tænke „fuck!“ og hiver rattet til venstre. I samme sekund rammer jeg lastbilen. Jeg når at registrere, at jeg skal lukke min mund, for det flyver om mig med glasskår. Dem skal jeg helst ikke have ind i munden. Jeg mærker, at jeg rammer airbaggen. Det kan godt være, det er noget, jeg bare bilder mig ind. Og så får jeg et kæmpe slag bagi,” husker Ole Meldgaard fra ulykken.

Det lykkes ham at dreje bilen 20-30 centimeter til venstre, så højre side med 125 km/t. rammer ind i lastbilens bagende, inden bilen flyver bagud og rammer autoværnet i midterrabatten. Det er dét slag, Ole Meldgaard mærker, inden bilen holder stille. Forenden og højre side af bilen er trykket ind, mens ruderne i venstre side, som noget af det eneste på bilen, ikke er smadret.

 

Kravler selv ud af bilen

En chauffør, der kører lige bag ved ham, parkerer sin lastbil på tværs af motorvejen, så andre bagfrakommende ikke kører ind i den havarerede bil. Her sidder Ole Meldgaard ved fuld bevidsthed.

”Det første, jeg tænker, da bilen holder stille, er, at det var et hårdt sammenstød. Jeg mærker, at jeg kan bevæge mine ben og mine arme, og jeg skal bare ud derfra. Jeg er bange for, hvad der sker i næste øjeblik. Bange for, at der kommer en bagfra og kører ind i mig. Jeg er ikke så bange for, at bilen skal gå i brand, selvom der lugter lidt af røg. Der er airbagposer omkring mig, så jeg kan ikke rigtig se noget. Men jeg tænker, at jeg skal ud af den her bil. Jeg får selen låst op og prøver at få døren op. Jeg kan dårligt nok bevæge mig. Den sidder fast, men jeg får den banket op med armen og kommer ud. Flere har sagt, at det var farligt for mig at bevæge mig, hvis noget var brækket. Men det har jeg slet ikke i tankerne. Jeg skal bare væk derfra. Jeg er bange,” fortæller Ole Meldgaard.

Det går så hurtigt med at komme ud af bilen, at lastvognschaufføren kun lige er kommet ud af sit førerhus. To andre chauffører kommer til. De spørger, om han er okay. Den ene taler engelsk.

”Jeg siger, at det tror jeg nok. Jeg er jo fuldstændig rundt på gulvet og tænker: „Hvad fanden skete der egentlig?“. Det gik så stærkt. Så kigger jeg over på bilen og tænker: „Det er ikke godt, det her“.”

 

Kan slet ikke styre kroppen

De spørger, om der er andre personer i bilen. Det er der ikke.

”Jeg går i en form for choktilstand. Jeg ryster afsindigt meget. Ikke fordi jeg fryser, men jeg kan slet ikke styre kroppen. Men jeg er klar nok i hovedet. Jeg står op, sætter mig på autoværnet, står op igen. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv.”

Ole Meldgaard undskylder til chaufføren og påtager sig det fulde ansvar for ulykken.

”Det er en ældre herre. Han fortæller, at der ikke er sket noget med ham, men han siger, at jeg skal være glad for, at han har en gaffeltruck bagpå, for ellers havde bilen kilet sig ind under lastbilen, og så havde jeg ikke siddet her nu.”

Chaufførerne begynder at feje glasskår og smadrede dele væk fra vejen, og Ole Meldgaard hiver sin jakke ud fra bagsædet af bilen. Han fryser. Han forsøger også at finde sin mobiltelefon, der lå mellem forsæderne, men det er umuligt at komme derind.

”Lidt efter kommer den chauffør, der fejer foran lastbilen, jeg kørte ind i, og spørger: „Is this your phone?“. Den er åbenbart fløjet ud af bilen og hen langs motorvejen. Den har cover og panserglas, og der er ikke sket noget med glasset eller telefonen. Den fejler intet,” fortæller Ole Meldgaard.

 

Video: Ole Melgaard på ulykkesstedet

 

Redderen tager billeder

Han ringer til sin hustru og får også taget nogle billeder af bilen. Der går ikke ret lang tid, inden politiet kommer. Ole Meldgaard kender den ene af betjentene perifert. Det er en rar oplevelse.

”Han er god til lige at tage om mig og snakke til mig. At få mig lidt væk fra det, der er sket.”

Herefter kommer lægebil og ambulance.

”De kan slet ikke forstå, at jeg selv er kommet ud af bilen. De spørger, om jeg fejler noget. Jeg kan gå og stå og har umiddelbart ikke brækket noget. Jeg har ondt i ryg, nakke og hoved og bliver lagt på et spineboard,” husker Ole Meldgaard.

Da de skal til at køre, råber redderen, der sidder i ambulancen: „Stop lige, jeg bliver simpelthen nødt til at tage et billede af den her bil, for der er ingen, der vil tro på, at ham, der ligger heromme, har kørt den.“

”Så hopper han ud og tager billeder og kommer ind igen og siger, at nu kan vi godt køre på hospitalet. Jeg smiler og tænker, at jeg nok har været ret heldig.”

 

Mange grimme tanker

På hospitalets traumecenter står en masse ansatte klar til at kontrollere ham. De klipper tøjet af ham og undersøger ryg, nakke og førlighed. Han kan mærke sine fødder, hænder, arme og ben, og skanninger viser, at hans organer ikke fejler noget.

Ole Meldgaards hustru kommer og ser til ham, og senere på dagen kommer to af hans børn. Han bliver udskrevet dagen efter.

”Jeg blev ked af det, da jeg så min hustru. Da græd jeg. Jeg var klar over, at det her var virkelig tæt på. Det går først rigtig op for mig to dage efter. Om aftenen kommer vi til at snakke om, hvad der kunne være sket. Vi var kede af det, men også taknemmelige. Det kunne lige så vel have været slut – og hvad så med min familie?”

Ole Meldgaards navn står heldigvis stadig på postkassen ved huset i Rødekro og ikke på en gravsten ved kirken. FDM taler med ham godt to uger efter ulykken, og han er så småt ved at starte på arbejdet igen.

”Det, jeg er allermest taknemmelig over, er, at jeg ikke har ødelagt andre menneskers liv. Det ville have været frygteligt.”

De grimme tanker snakkes igennem med familien, og ulykken sidder stadig i ham.

”Jeg kører forsvarligt og er en rutineret bilist. Tidligere kunne jeg godt køre lidt for stærkt, men i dag passer jeg mere på. Det er definitivt slut med at sidde med telefonen eller med papirer eller lave alt muligt andet, mens jeg kører bil. Jeg kører rigtig meget, og hver dag ser jeg folk, der sidder med deres telefoner og kigger mere ned, end de kigger op. Jeg har ikke været bedre selv. Det kunne sagtens have været min mobil, der havde været det forstyrrende element i den her ulykke. Men det er slut nu, siger 51-årige Ole Meldgaard.

Læs mere: Derfor frister mobilen

 

Hold øjnene på vejen

Samme åbenbaring har mange af hans venner og bekendte fået, efter at de har hørt om ulykken, som Ole Meldgaard delte billeder af på Facebook.

”Efter at de har set, hvor smadret bilen var, så har mange sagt, at når det kan gå så galt med en person, de kender, så vil de være mere opmærksomme og ændre deres kørsel. Jeg har jo ikke gjort noget usædvanligt eller vanvittigt. Alle har prøvet at kigge efter dyr eller maskiner på marken eller et flot hus eller en sportsvogn. Der er mange ting, der fanger folks opmærksomhed.”

Siden ulykken er det væltet ind med beskeder og hilsner fra venner, kolleger og forretningsforbindelser.

”Jeg har fået mange varme tanker, og mit budskab til dem og andre er, at lad nu ting tage den tid, de tager. Jeg har selv haft travlt og har indimellem kørt for stærkt. Jeg har også bandet over at holde i kø. Det kan da også være hamrende irriterende, når man skal til et møde eller hjem til en aftale. Du bliver mere irriteret og fokuserer på, at nu skal du hente det, du har tabt. Men det er det bare ikke værd. Der er ingen møder, der er så vigtige, at man skal forcere noget i trafikken. Det har jeg lært,” siger Ole Meldgaard.

Han har fået en bøde på 1.000 kr. for „ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, hvilket medførte, at der skete sammenstød med en forankørende lastbil“.

”Det er billigt sluppet,” siger Ole Meldgaard.

 

Grafik: Så langt kører bilen, mens du ser væk

Grafik: FDM/Maria Mosegaard Hansen

Moderne biler redder liv

Når man ser vraget af den bil, Ole Meldgaard kørte galt i, så er det ret sandsynligt, at en passager på forsædet ikke havde overlevet, for hans bil ramte bagenden af lastbilen med den højre side. Men det er ikke udelukkende et mirakel, at han selv kunne kravle ud af bilen fra førersædet.

Han blev også godt beskyttet af moderne teknik.

”Når folk ser bilen, kan ingen forstå, at jeg kunne slippe med skrammer på to fingre. Men alle de personbeskyttende ting virkede. Airbaggen i rattet kom ud, og det samme gjorde gardinairbaggen ved sideruden. Der var også airbags nede ved ratstammen til at beskytte mine knæ. Det var jeg faktisk ikke klar over. Jeg var nærmest pakket ind i luft, da ulykken skete,” siger Ole Meldgaard, der har bestilt endnu en VW Arteon.

Med moderne teknologi kan han også via en app se, at bilen kørte 125 km/t. lige inden ulykken. Til gengæld havde han ikke slået sin adaptive fartpilot til, fordi han skulle køre fra motorvejen umiddelbart efter det sted, hvor ulykken skete.

”Normalt ville fartpiloten have advaret mig og bremset bilen. Den havde også en automatisk nødbremse, men den virker ikke ved så høje hastigheder,” siger Ole Meldgaard.

Læs mere: Dette sikkerhedsudstyr bør din bil have

Bilens alder er afgørende

En rapport fra 2012 fra DTU Transport viser, at bilens alder er afgørende for alvorlige personskader ved trafikuheld. Sikkerheden stiger markant, jo nyere bilen er. Var alle uheld i 2010 sket med biler fra årgang 2010, ville antallet af dræbte bag rattet være halveret, og antallet af alvorligt tilskadekomne være reduceret med en tredjedel. Rapporten undersøgte sammenhængen mellem bilers alder og skaderne hos flere end 80.000 førere af person- og varebiler.

Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, påpeger, at de nye biler, der er kommet siden rapportens konklusioner, endda er blevet endnu bedre.

”Udviklingen går stærkt, og stadig flere sikkerhedssystemer bliver standardudstyr i nye biler. Det skyldes bl.a., at FDM og de øvrige bilklubber igennem Euro NCAP har været med til at presse bilproducenterne til at forbedre nye bilers sikkerhed. Det er derfor meget mere sikkert at sidde i en nyere bil, hvis man bliver impliceret i en ulykke.”

Læs mere: Bilers nødbremser redder tusindvis af liv i trafikken

Krøllet sammen til ukendelighed

 

Stil krav til bilens sikkerhedsudstyr

Den VW Arteon, som Ole Meldgaard forulykkede i, havde desuden et sikkerhedssystem, der gør, at pedalerne ryger op under instrumentbordet, når bilen er involveret i en ulykke. Risikoen for, at føreren får klemt fødder og skinneben, bliver dermed minimeret.

”Det handler om at beskytte personerne i bilen så meget som muligt. Derfor kan man ofte se, at bilvrag efter ulykker ser helt smadrede ud foran og bagpå, mens kabinen er nogenlunde intakt. Forende og bagende skal absorbere stødene og samtidig være så bløde som muligt, så de skåner cyklister og fodgængere ved sammenstød, mens kabinen skal kunne modstå de store kræfter,” siger Søren W. Rasmussen.

Han opfordrer derfor til, at man stiller krav til og sætter sig ind i bilens sikkerhedsudstyr, når man kigger på ny bil. Det er en god sikkerhed at have med på de mange ture, man kommer til at køre i den fremover.

”Uanset hvor sikker din bil er, skal du huske, at det er dig, der sidder bag rattet, påpeger han.”

Skal du have ny bil, og vil du gerne vide mere om sikkerhedssystemer? Kontakt FDMs eksperter og få svar på dine spørgsmål:

Kontakt FDM