Populær autostol tilbagekaldes

Sikkerhedsstyrelsen varsler tilbagekaldelse af autostol fra producenten BeSafe efter fund af potentiel sikkerhedsrisiko. Stolen er solgt i flere danske butikker.

BeSafe tilbagekalder en af deres stole.
Bilist

Den norske autostoleproducent BeSafe tilbagekalder nu en af sine autostole. Det oplyser både Sikkerhedsstyrelsen og BeSafe selv på sin hjemmeside.

Årsagen er et fund af en potentiel sikkerhedsrisiko, der betyder, at stolen i yderste konsekvens kan rive sig løs fra sin isofix-base.

BeSafe understreger dog, at stolen fortsat er sikker at bruge selemonteret.

Læs også: Autostoletest 2019

Tjek serienummer

Konkret er der tale om modellen BeSafe iZi Go X1, og tilbagekaldelsen gælder kun for stole med serienumrene ZG0247548 til ZG(0)270529.

Stole købt efter 9. marts 2020 vil have et klistermærke med teksten ”CHECK 2020”, som fortæller, at fejlen er udbedret.

Stolen har ikke været en del af FDMs sortiment af autostole og er derfor ikke solgt herfra.

Køb autostol hos FDM

Rutinetest afslørede fejl

følge BeSafe blev fejlen fundet under en intern rutinetest i februar i år og skyldes en ændring i en komponent, der er med til at forankre stolen til basens isofix-beslag. Fejlen omfatter ikke selve basen.

Læs også: Sådan finder du den rigtige autostol

Siden har BeSafe fået lavet en ny løsning, som kan monteres på 10 minutter. Herefter vil stolen igen være sikker at bruge isofix-monteret.

BeSafe opfordrer alle ejere af de berørte stole til at kontakte deres lokale BeSafe-forhandler, der fra denne uge vil udbedre fejlen uden beregning.

Find din lokale BeSafe-forhandler

Vigtigt at få fejl rettet

Her er stolen solgt i Danmark

  • KæreBørn
  • Ønskebørn
  • Pixizoo
  • Børnebiksen
  • BabyBørn i Bramming

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

”Man skal aldrig gå på kompromis med sikkerheden i bilen og slet ikke, når det gælder børn. Derfor kan vi kun opfordre danske ejere af autostolen til at undersøge, om deres stole er omfattet af tilbagekaldelsen og i så fald få udbedret fejlen,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen.

Ifølge BeSafe er der ikke registreret nogen hændelser eller ulykker som følge af fejlen.

Læs også: Autostol - regler og lovgivning