Test-en-elbil er et testkørsel forsøg, der løber over to år og omfatter ca. 2400 danske familier, som får stillet en elbil til rådighed i tre måneder. Forsøget går ud på, at testkørerne skifter deres almindelige bil ud med en elbil for en periode, og derefter beretter om deres erfaringer og indleverer data i relation til kørsel, brugsmønstre og miljøgevinster ved en elbil frem for en konventionel bil. Det er elbiloperatøren ChoosEV, som står bag forskningsprojektet i samarbejde med en række kommuner og virksomheder – herunder også FDM.
Indtil videre viser erfaringerne, at testkørerne hurtigt vænner sig til elbilerne og at de i øvrigt oplever en større køreglæde samt en lang række andre fordele ved elbilerne. Inden længe bliver de foreløbige erfaringer med elbilerne offentliggjort, og FDM har som partner i projektet adgang til det store testmateriale som ChoosEV indsamler i løbet af forsøget.
Derudover har testkørerne samlet set - ifølge test-en-elbil opnået en besparelse på 50 millioner gram CO2, ved at køre med strøm i stedet for benzin. Både transportministeren og ministeren for energi, klima og bygninger havde klima og miljø på dagsordenen, da de begge udtrykte stor ros til projektet og understregede regeringens syn på nødvendigheden af at sætte skub i udbredelsen af elbiler for at møde fremtidens udfordringer på klima- og energifronten.
Test-en-elbil fortsætter indtil 2013 og forventer at køre 300 elbiler ud i 30 kommuner, samt at få indblik i 6 millioner kørekilometer samt ca. 300.000 opladninger. Det er stadig muligt at melde sig som testkører her: