Danskerne syn på road pricing er blevet mere positivt. Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, der siden 2008 har spurgt danskerne om deres syn på en alternativ måde at betale bilafgifter på. Road pricing er også den optimale måde at beskatte negative effekter af mobilitet, idet det populært sagt er muligt at sætte taksterne efter sted, tidspunkt og køretøjstype. I den seneste vismandsrapport er det også road pricing, der peges på, som den bedste afløser for de nuværende bilafgifter.
I 2009 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at halvdelen af provenuet fra bilafgifter i fremtiden skulle komme fra road pricing. Men da hollænderne kort tid efter opgav deres planer for et landsdækkende road pricing system, forsvandt den politiske interesse i Danmark.
Udfordringer ved road pricing
Den fornyede interesse for road pricing kommer efter betalingsringens fald. En særlig gruppe under Trængselskommissionen har de seneste år foretaget en grundig analyse af mulighederne for at indføre road pricing i Danmark. FDM har været en aktiv part i Trængselskommissionens arbejde med road pricing, og vi må på det nuværende grundlag konkludere, at selv om road pricing i teorien er det optimale afgiftssystem, kan det også let blive et tveægget sværd.
Tre væsentlige problemstillinger ved overgang til road pricing er; opkrævningsomkostningerne, de fordelingspolitiske forhold og risikoen for, at road pricing helt eller delvis bliver en tillægsafgift til de nuværende bilafgifter – hvilket er en tanke, som luftes fra flere sider.
Hvis Danmark skal være foregangsland for opbygningen af et landsdækkende GPS-baseret road pricing system, vil det blive dyrt i forhold til de nuværende afgifter. For selv om vi betaler mange penge, er det billigt for samfundet at opkræve de nuværende afgifter - og i sidste ende er der kun bilisterne til at betale.
Går man fra det nuværende afgiftssystem til et nyt brugerbetalingssystem, og holder det provenuneutral, vil der stadig være vindere og tabere. De, der kører meget, herunder i byområder og har en billig bil, vil opleve, at det kan blive markant dyrere at køre bil. At man så har mulighed for at købe en nyere og bedre bil, vil ikke nødvendigvis modsvare merprisen ved transport. Omvendt vil de, der gerne vil have en god og måske dyr bil, og som har et begrænset kørselsbehov, kunne gøre det billigere end i dag. Logikken er, at dem, der bruger vejene og energien, også betaler. Spørgsmålet bliver dog, om denne model vil være fordelingspolitisk acceptabel i Danmark, hvor også geografien spiller en vigtigt politisk rolle.
Road pricing bør på sigt afløse bilafgifter
Til sidst er der spørgsmålet om det samlede niveau for bilafgifterne. Såvel Trængselskommissionen som Christiansborg har fokus på at finde nye finansieringskilder til den fremtidige udbygning af infrastrukturen i form af jernebane, letbaner, cykelstier og veje. FDM vurderer, at der derfor er en reel risiko for, at road pricing ender med at blive en ekstra regning til danske bilister, der i forvejen har rekordhøje bilafgifter.
Trods disse forbehold er FDM fortaler for på sigt at udskifte de nuværende bilafgifter med road pricing. Men det er ud fra klare forudsætninger om, at systemomkostningerne skal holdes nede, at der findes løsninger på de fordelingspolitiske forhold, samt at der bliver tale om en provenuneutral omlægning. Indtil et road pricing-system står klar, kan bilbeskatningen passende gøres afhængig af bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber.
Debatten om road pricing bør først og fremmest handle om de politiske udfordringer. FDM ser derfor frem til, at Trængselskommissionens arbejde bliver genstand for en politisk debat om fremtidens bilafgifter - i stedet for blot at ende i en diskussion om tekniske løsninger eller i forhastede storskalaforsøg.