DR1s forbrugerprogram Kontant satte i sidste uge fokus på bilers brændstoføkonomi – eller rettere mangel på samme. Selvom FDMs ekspert i økokørsel i programmet demonstrerede, at det kan lade sig gøre at få en bil til at opnå de officielle forbrugstal, er det ikke den virkelighed, de fleste almindelige bilister oplever.
Ikke så langt på literen som lovet
Langt de fleste har i dagligdagen et noget større brændstofforbrug, end det de blev stillet i udsigt af det farvestrålende markedsføringsmateriale, da de købte bilen. At det forholder sig sådan, viser den omfattende forbrugstest, de europæiske bilklubber laver.
Den såkaldte EcoTest laves under videnskabelige forhold dels i laboratorium, dels som en kørselstest i virkelig trafik (også kaldet RDE, Real Driving Emissions). EcoTest-tallene viser, at biler i gennemsnit bruger 25 procent mere brændstof, end de officielle tal lover. Og gabet er støt stigende.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Ren tale om miljøtest, tak
Forskel svarer til en halv bil
Det er et grundlæggende problem, at vi som forbrugere ikke kan stole på de forbrugstal, vi får oplyst, når vi køber bil. Omkostningerne til brændstof er trods alt en af de største enkeltposter som bilejer.
Lad os tage et eksempel; En populær minibil markedsføres med et normtal på 23,3 km/l, men kører i virkeligheden kun 15 km/l. For en gennemsnitsbilist vil det betyde et merforbrug på 6.500 liter benzin i bilens levetid, hvilket igen i eksemplet kan omregnes til halvdelen af bilens nypris. At vi som forbrugere ikke kan stole på testtallene har med andre ord stor betydning for den samlede omkostning ved at have bil.
Når bilindustrien forsvarer forbrugstallene, er det ofte med argumentet om, at de ifølge lovgivningen er forpligtet til at bruge tallene i markedsføringen. Det er korrekt, at normtallet skal oplyses, men det er bestemt ikke noget krav, at der med store typer eller i tv-reklamer proklameres: ”... og så kører den 33 km/l…”.
Et andet argument er, at tallene er lige skæve for alle biler, og at forbrugerne godt ved, at de ikke kan regne med tallene. Men det er for det første ikke korrekt, og for det andet er det reelt at give op ved blot at sige, at man ikke kan bruge tallene til noget.
LÆS OGSÅ: FDM mener: Miljøzone med begrænset miljøgevinst
Ny test - gamle problemer
Noget sker der dog. Fra september i 2017 vil alle nye bilmodeller, der typegodkendes, skulle forbrugsmåles efter en ny laboratoriestandard med den mundrette forkortelse WLTP (Worldwide Harmonized Light Duty Vehicles Test Procedure). Men allerede nu kan vi konkludere, at det ikke løser problemet.
Bevares, den nye målemetode vil i mange tilfælde halvere gabet, men der vil stadig kunne ses store forskelle. Det viser bilklubbernes EcoTest, hvor vi i en årrække også har brugt WLTP-metoden parallelt med den nuværende metode. Bilindustrien har brugt deres ressourcer effektivt og sikret, at også den nye målemetode er gunstig – for dem. Det er både svært og dyrt at lave biler, der i virkeligheden kan køre langt på literen, må man forstå.
I stedet slår de på, at producenterne har lavet en touch screen, som kan spejle førerens telefon, og at man også kan få taget i en anden farve. Og som nævnt har nogle fabrikanter travlt med at markedsføre bilerne, som om alle og enhver kan opnå de officielle forbrugstal.
Giv bilkøberne de korrekte oplysninger
Tilbage står, at forbrugerne stadig ikke kan regne med bilens forbrugstal. FDM kan sammen med vores søsterklubber og vores fælles testprogram oplyse om mere reelle forbrugstal. Men vi mener, der fortsat er en stor opgave hos importører og forhandlere.
Det bør være i alles interesse, at kunderne får så korrekt beslutningsgrundlag som muligt. Mange forhandlere laver allerede i dag et stort oplysningsarbejde, og det vil der også fortsat blive brug for, efter den nye målemetode træder i kraft fra efteråret.
Hvis man nu sidder og spekulerer på, om bilerne nu stiger i pris og ejerafgift, når den nye officielle forbrugsmåling træder i kraft, så er den gode nyhed, at det er der ikke planer om. Skatteministeriet er nemlig i fuld færd med at lave en omregningsmodel, og regeringsgrundlaget indeholder stadig et skattestop.