Spring til hovedindhold
FDM

Køprognose for den kommende weekend

Guides

Kør selv-ferie

2. november 2026

Sløret trafik på tysk motorvej om efteråret

Foto:: Adobe Stock

FDM

Køprognose for 6.-8. november: Weekend med god plads på europæiske veje. Flere lande har nu krav om vinterdæk i vinterføre.

Efter et par travle uger med tæt ferietrafik, venter der en weekend med udsigt til sjælden god plads på de fleste europæiske veje.

På Autobahn A7 mellem Flensborg og Hamborg kan vejarbejde dog give længere rejsetid. Bilister skal her følge skiltede omkørsel. (Se længere nede).

Derudover skal bilister være opmærksom på, at der i en række lande nu er krav om vinterdæk i tilfælde af vinterføre. Det gælder bl.a. i Danmark.

Sæson for vejarbejder i gang

Med efteråret er flere vejarbejder på vej i vinterhi.

I Tyskland tæller antallet af vejarbejder på landets motorveje dog fortsat omkring 1.000. Flere steder er hastigheden lokalt skiltet ned til 80 km/t. eller mindre, og antallet af spor er reduceret. Lokalt kan der derfor opstå længere rejsetid.

Det gælder bl.a. i begge retninger på motorvej A7 over Kielerkanalen i Slesvig-Holsten.

På vores tyske søsterklub ADAC's hjemmeside kan man finde en oversigt over aktuelle vejarbejder og kødannelser.

Se oversigt: ADAC's oversigt over den aktuelle trafiksituation i Tyskland (eksternt link)

Her finder du også en ruteplanlægger, som kan hjælpe dig med den hurtigste rute ned gennem Tyskland.

Find ADAC's ruteplanlægger her (eksternt link)

Kort og lister over påvirkede strækninger i Tyskland

Køprognose i andre lande

I landene rundt om Tyskland venter der også bilister en weekend med god plads på vejene.

I Østrig kan der dog være tættere trafik på særligt motorvej A1 Vest-, A10 Tauern-, og A12 Inntalmotorvejen.

Desuden kan der i perioder være risiko for kødannelser på motorvej A13 over Brenner-passet, mellem Østrig og Italien, hvor et længerevarende vejarbejde på Lüeg-broen er i gang.

Læs også: Stort vejarbejde over Brennerpasset

Også i Tyrol vil til- og frakørsler på motorveje blive spærret på dage med meget trafik for at undgå, at bilister her søger ud på de mindre veje.

Derudover er trafikken på Reschen-passet (B180) mellem Pfunds og Nauders fortsat påvirket efter et tidligere stenskred. Siden januar har der været en vejbane åben, der er styret af et lyssignal.

En alternativ rute er her at køre parallelt via landevejene i Schweiz - en omvej på ca. 20 min. Køretøjer med anhænger på mere end 6,5 meter må dog ikke tage den rute. Arbejdet ventes at stå på til udgangen af 2026.

I Schweiz kan der være længere rejsetid på motorvejene A1 Bern – Zürich – St. Margarethen, A2 Gotthard-ruten, A3 Basel – Zürich – Chur og A13 San Bernardino-ruten.

I Italien kan der være længere rejsetid på vejene fra de populære ferieområder ved Gardasøen og mod Østrig (A22/SS12) samt A7/A9 Genova – Milano – Schweiz.

Læs også: Sådan er reglerne for vinterdæk i Europa

Færdselsregler i andre europæiske lande

Skal du ud og køre på udenlandske veje, så er det vigtigt, at du sætter dig ind i de færdselsregler, der gælder i det land (eller de lande), du måtte feriere i eller blot køre igennem. Ellers risikerer du bøde.

Her har vi samlet et overblik over færdselsregler og andre nyttige informationer om de europæiske lande Europa, vi danskere oftest kører til i Europa.

Har du autostole i bilen, så vær opmærksom på, at der kan gælde andre regler for autostole i udlandet. Det kan du læse nærmere om, i vores artikel om emnet.

Læs mere: Se regler for autostole i udlandet

Vær også opmærksom på, at der kan gælde andre krav til, hvilket sikkerhedsudstyr, det er obligatorisk at medbringe i bilen i andre europæiske lande.

Læs mere: Se krav til sikkerhedsudstyr i Europa

Flere europæiske lande har særlige regler omkring udformning og brug af p-skive. Flere lande anderkender slet ikke digitale p-skiver.

Læs mere: Europæiske regler om parkering og p-skiver