Rustbeskyttelse uden kø

Mange bilejere kommer i tanke om manglende rustbeskyttelse af bilen, når efteråret og vinteren banker på. Brug i stedet foråret og sommeren til at få styr på bilens undervogn og undgå ventetid på centrene.

Få kontrolleret rustbeskyttelsen
Medlemsnyt

Når vejene begynder at blive saltet, kommer mange bilister i tanke om, at bilen trænger til undervognsbehandling eller rustbeskyttelse. Derfor oplever mange også, at det betyder kø på sprøjtecentrene. Det kan derfor være en fordel, at bestille rustbeskyttelse i forårs- og sommermånederne og springe den værste ventetid over.

Dette skal du prioritere, når du vælger rustbeskyttelse til din bil:

  • Vælg produkter fra kendte leverandører
  • Vælg rustbeskyttelse og ikke kun undervognsbehandling
  • Sørg for at sprøjtecenteret har et sprøjteskema til din bil
  • Få kontrolleret arbejdet
  • Er du i tvivl om din bil behøver rustbeskyttelse? Så start med en rustkontrol

Læs om FDM rustbeskyttelse

Udførelse vigtigere end produktet

At arbejdet er udført ordentligt er vigtigere end hvilket produkt, der er brugt. Det er FDMs opfattelse, at produkterne fra de kendte leverandører i det store og hele rustbeskytter lige godt. Men er behandlingen ikke udført godt nok, så opnår du ikke den effekt og beskyttelse, som du har betalt for. Det er svært selv at kontrollere om rustbeskyttelsen er kommet ind i alle kroge, så vælg et sprøjtecenter med minimum stikprøvekontrol eller FDMs rustbeskyttelse, hvor alle biler kontrolleres, før de leveres retur.

Læs også: Alt det du skal vide om rustbeskyttelse

Forskel på undervognsbehandling og rustbeskyttelse

For mange bilejere dækker begrebene undervognsbehandling og rustbeskyttelse over det samme, men teknisk set er der en forskel. En undervognsbehandling af bilen dækker som udgangspunkt over, at der primært bliver behandlet på de synlige dele af selve bilens undervogn. Rustbeskyttelse er mere effektiv og dækker også motorrum, døre og klapper samt hulrum, hvilket er mindst lige så vigtig. Ved en rustbeskyttelse afsluttes der med et ekstra slidlag på bilens bund.

FDM Rustbeskyttelse med efterkontrol

Sammen med en række underleverandører har FDM skabt et rustbeskyttelsesprodukt, der lever op til de kvalitetskrav, FDM anbefaler for rustbeskyttelse. Samtidig bliver rustbeskyttelsen altid kontrolleret, før du får bilen retur. Som almindelig bilejer kan det nemlig være rigtig svært at kontrollere, om bilen nu også er rustbeskyttet effektivt og efter forskrifterne. 

FDM anbefaler, at du indhenter og vurderer tilbud fra flere rustbeskyttelsescentre og så vælge det tilbud, der passer bedst til dine behov. Husk at sikre dig, at priserne dækker over samme type rustbeskyttelse, og at rustcenteret bruger sprøjteskemaer, der passer til din bil.