Det er snart 15 år siden, at Danmark i Odense fik sin første delebil-klub, og efter at ideen hurtigt bredte sig, er der ikke sket så meget siden 2008.
De første år voksede medlemstallet 20-60 procent årligt; siden 2008 har væksten kun været på ca. 30 procent i alt.
- Det går alt, alt for langsomt, konstaterede formanden for Danske Delebiler, Knud Henrik Strømming, da foreningen holdt stor konference om delebiler på Christiansborg.
250 delebiler i Danmark
Der findes i dag 13 delebilsordninger i Danmark med tilsammen 3.500 registrerede brugere. Ifølge Danske Delebiler er det reelle brugertal dog 6.000. Klubberne og de kommercielle operatører råder tilsammen over 250-300 biler.
Og de tal kan blive meget større.
Mål: 200.000 brugere om otte år
- Der er potentiale til, at vi kan have 200.000 delebilsbrugere i 2020, siger Strømming.
Opbakning fra højeste sted var der i hvert fald på konferencen, hvor ikke bare Københavns trafik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, men også EUs klimakommissær Connie Hedegaard var på talerstolen.
Mens borgmesteren talte direkte for at udbrede delebilsordninger i København, helst med elbiler, var kommissærens opbakning mere indirekte, men dog klar.
Hedegaard: Alle behøver ikke egen bil
- Mange storbyer sander til i trafik - og jeg tænker ikke specielt på København - og vi kan ikke fortsætte med ”business as usual”, heller ikke når det drejer sig om ressourceforbrug, både energi og råvarer, sagde Connie Hedegaard.
- Vi behøver ikke alle sammen have en bil stående i garagen. Måske kan vi gøre det på en lidt fornuftigere måde, så vi sparer på ressourcerne, tilgodeser miljøet og får nedbragt trafikken i de store byer. Delebiler er en klog løsning, uden at vi samtidig skal give afkald på vores mobilitet, sagde Connie Hedegaard.
Hun fortalte, at hendes egen familie havde overvejet en delebil, da den gamle Opel Astra for et par siden ikke kunne mere, men regnestykket faldt ud til fordel for egen bil igen, da familien især bruger bilen til lidt længere ture. Delebiler bliver typisk forholdsvis dyre, hvis man skal have dem længe og køre langt.
Argumenter: pris og plads
Der er to og ret forskellige argumenter for delebiler: For mennesker, der bor i storbyer og har et beskedent kørselsbehov, kan delebiler være en billig måde at nyde godt af bilens mobilitet.
Og så er der miljøargumenterne: Delebiler siges at kunne erstatte fire til otte private biler og sparer dermed plads på storbyens parkeringspladser, og så kører folk mindre, når de hver gang skal forholde sig til den fulde pris, foruden at de skal hen et sted og hente bilen.
Tiltrækker kollektivbrugere
Delebilsklubber tiltrækker ganske vist menneske, som ellers slet ikke har kørt bil, men ifølge de generelle erfaringer mere end opvejes det af de, som dropper privatbilen til fordel for en delebil.
På konferencen stor det også klart, at det bliver en udfordring at komme videre fra det nuværende ”mørkegrønne segment”, som det blev formuleret, eller de miljøfrelste som andre ville sige. Nu skal delebilsklubberne have fat i det ”lysegrønne” segment.
Kommercielle aktører har øje på delebiler
Samtidig mødes de idealistiske delebilsklubber, som der er ti af i Danmark, nu af en voksende kommerciel interesse i form af tre kommercielle operatør.
Desuden har bilindustrien fået øje på den nye tendens i bilbrug, og rundt om i Europa har BMW, Daimler, Peugeot og snart også Volkswagen deres egne delebilsordninger.
Korttidsleje og selvbetjening
Delebilsklubber fungerer ved, at man melder sig ind i klubben, betaler et indmeldelsesgebyr og derefter også kontingent. Når medlemmer skal bruge en bil, reserveres depå nettet, og nøglen hentes i et aflåst skab ved de særlige p-pladser, hvor delebilerne holder.
Der betales typisk for en kombination af kørte km og tid.
En væsentlig forskel fra almindelig billeje er, at delebiler er en selvbetjeningsordning, og at delebiler kan benyttes i meget kort tid, helt ned til en time.