Samtidig med at VW Up – sammen med sine Skoda- og Seat-søskende - blev kåret til Årets Bil i Danmark, viser VW på den anden side af kloden en spændende SUV-version af Up.

32 cm længere
3,86 meter måler den SUV-agtige bil i længden og er dermed 32 cm længere end Up. Akselafstanden på 2,47 meter er stort set lige så meget som modeller i miniklassen, VW Polo f.eks.
Taigun er et koncept, og VW nøjes med at sige ”og skulle den nye konceptbil på et tidspunkt gå i produktion, ville den afrunde den nye familie opad.”.
Stor sandsynlighed for produktion

Om Taigun så er den Polo SUV, der længe har været på tale, eller om der er plads til en yderligere en SUV mellem Taigun og Tiguan, er uvist.
Motoren i udstillingsbilen er en videreudvikling af den trecylindrede 1.0-motor, der ligger i Up.I Taigun har den fået turbo og yder 110 hestekræfter. I den knap 1.000 kg lette bil giver det en benzinøkonomi på 22,2 km pr. liter.
Samme motor vil givetvis også blive brugt i den annoncerede Up GT.
Kun forhjulstræk

Bagagerummet er større end i Up, men ikke stort: 280 liter.