Smart for sjov er alvorlig ment

Konceptbilen Smart Four Joy er en teaser til den femdørs Smart, som kommer næste år.

Konceptbilen Smart Four Joy.
Nyt om biler

Smart har det med at vise festlige og ganske urealistiske konceptbiler, og årets Frankfurtudstilling er ingen undtagelse.

Konceptbilen Four Joy minder lidt om en beachbuggy med sine dørløse sider, men der er alligevel realiteter bag.

For- og bagparti på Smart Four Joy har nok en vis lighed med produktionsmodellen.
For- og bagparti på Smart Four Joy har nok en vis lighed med produktionsmodellen.
Grundformen er formentlig identisk med den firepersoners, femdørs model, som Daimlers livsstilmærke lancerer næste år.

Renault står bag

Dermed får Smart atter en fire-fem personers model efter den korte levetid for den Mitsubishi Colt-baserede For Four.

Denne gang står Renault bag. Franskmændene har stået for den grundlæggende udvikling af både den ”store” Smart, dens søstermodel, den næste Twingo, samt den næste Smart For Two.

Både de små og de store versioner får hækmotor og baghjulstræk.

Renault Twingo og produktionsudgaven af Four Joy får premiere på Genéveudstillingen til marts.