Mazda melder klar til ny MX-5

Næste generation af den klassiske roadster Mazda MX-5 vises i begyndelsen af september.

Mazda MX-5 som den kunne komme til at se ud. Computerillustration: Carparazzi
Nyt om biler

Efter 25 år, tre generationer og 945.000 eksemplarer, er det blevet tid til en helt ny MX-5, Mazdas efterhånden klassiske, moderne roadster.

Mazda viser nyheden synkront verden over 3.-4. september ved særlige arrangementer, og sandsynligvis vil bilen stjernen på Mazdas stand ved Paris-udstillingen først i oktober.

Ingen fakta eller billeder er sluppet ud endnu. Illustrationen herover er en computertegning.

Givetvis vil Mazda Skyactiv-teknik blive anvendt. Ud over en ny generation motorer og sikkerhedsudstyr omfatter Skyactiv letvægts-konstruktion. Selv om MX-5 hele tiden har været kendetegnet ved lav vægt, vil det være oplagt, at Mazda gør roadsteren endnu lettere.

Samtidig med lanceringen af den nye, fjerde generation fejrer Mazda 25 års jubilæet for modellen.
Samtidig med lanceringen af den nye, fjerde generation fejrer Mazda 25 års jubilæet for modellen.
Efter verdenspremieren vil MX-5-entusiater have mulighed for at samles i Barcelona for at se den nye, fjerde generation og fejre 25-års jubilæet under temaet “Long live the Roadster”.

MX-5 er efter de oprindelige meldinger klar til salgs sidst på året.

Alfa-version er opgivet

Mazda MX-5 skal også danne basis for en roadster til Fiat-koncernen. Det har hele tiden været meningen, at det skulle være en Alfa Romeo, men i begyndelsen af året såede Fiat-Chrysler-chefen Sergio Marchionne stærk tvivl om det.

Alfa’er skal bygges i Italien, mente han, og det vil udelukke en Mazda-baseret-model, idet den skal bygges af Mazda i Japan. I stedet spekuleres der i, at modellen kan blive solgt under Fiat Abarth-betegnelsen.

Det betyder formentlig, at den stipulerede lancering midt i 2015 bliver markant forsinket.