Q er koden for Audi i år, selv om der er andet en SUV’ere på programmet.
Den store Q5 kommer her i første kvartal, og den får følgeskab af den mindre Q3 enten sidst på året eller i begyndelsen af 2018. Spionbilleder dukker i hvert fald hyppigt op nu af Q3.

Og så får den helt lille Q2 den helt lille, men fine trecylindrede, 1.0-motor om kort tid.
Sidst på året ruller „ministerbilen” A8 ud med masser af avanceret teknik – formentlig også noget, vi ikke har set før hos Audi.
2017 byder også på RS 3 Sportback og sedan samt A5 Sportback i første kvartal, mens A5 Cabriolet bliver en forårsnyhed.
En ny A6 nærmer sig stærkt, og selv om Audi intet siger, kunne den komme i slutningen af 2017 som sedan. Avant og A7 er mere sandsynligt 2018-nyheder.
2018 byder også på en Q7 ’coupé’ i form af Q8 samt elbilen Q6 E-tron.