Konceptbilen Vision EQ Fortwo, som Smart viser frem på Frankfurt-udstillingen, er fuld af budskaber.
Den lille boble er selvkørende på niveau fem og i stedet for rat og pedaler har den en kæmpe skærm, hvor de to passagerer kan se f.eks. film. Udvendigt kan bilen vise meddelelser til sine medtrafikanter, en muligvis vigtig nyttig funktion for førerløse biler.
Smartere delebil
Smart-biler er allerede i dag den dominerende bil i Daimlers globale delbilsordning Car2go, og derfor er Frankfurt-konceptet født med smarte muligheder for at indgå i delebilsflåder.
Den lille boble er selvkørende på niveau fem og i stedet for rat og pedaler har den en kæmpe skærm
Først og fremmest er EQ Fortwo førerløs, dvs. skabt uden rat og pedaler. Dermed kan delebilen selv køre hen og samle sin kunde op.
Dermed ligner Smarts idé den, som Waymo og Uber tilsyneladende også arbejder på – selvkørende robot-taxier.
Læs også: Waymo er Googles selvkørende bil
Store skærme skaber individualisering
For at brugeren lettere kan kende sin bil og føle, at det er hans eller hendes, er konceptbilen forsynet med en særlig ’Black Panel Grille’ foran og store skærme på siderne.
Fremtidens robottaxi er genkendelig som en Smart, selv om Smart har taget radikale teknologier og design i brug. Dermed kan biler individualiseres på en hidtil uset måde. Her kan beskeder, baggrundsfarver og underholdning præsenteres i et hav af variationer.
Læs også: El-smart får moderat rækkevidde
Helt eldreven - og det er den nære fremtid også
EQ-konceptet er elektrisk, og det fremtiden for Smart også. Fra 2020 vil Smart udelukkende sælge elbiler, siger koncernchefen.
Det er hermed første gang, at Smart anvender EQ-betegnelsen, som hidtil kun har været søstermærket Mercedes-Benz’ elbils-etiket.
Fortwo findes i dag som elbil, men derudover tilbydes Fortwo og Forfour med små benzinmotorer fra Renault.