Kia lukker op for XL-bagagerum

Masser af plads er der udsigt til, når Kia lancerer den nye Ceed til september. Særlig stationcaren er godt nyt for alle med hang til stort bagagerum. 600 liter kan der være; mere end i mange biler i den større firmabilsklasse.

Kia Ceed stationcar.
Nyt om biler

Kia er klar med sin Ceed i tredje generation. På Genève-udstillingen viser mærket ikke blot  den femdørs hatchback, men også stationcaren. Det er den helt vigtige variant, for ca. otte ud af ti danske Ceed-købere vælger stationcar.

Og til dem bliver der masser af plads til pakkenellikerne. Hele 600 liter kan der være i bagagerummet, mere end i mange modeller i den større firmabilsklasse.

Også den femdørs er pænt med. Den klarer 395 liter.

Kia Ceed femdørs set bagfra.
Bagtil har Ceed LED-kørelys. Det giver både god synlighed under og gør modellen genkendelig. Fotos: Torben Arent

Lavere og bredere

Den nye Ceed er lavere og bredere end forgængeren, men har samme akselafstand.

Se mere: Kia Ceed - den svære to'er

Bilen får et stort udvalg af motorer, men kun benzin og diesel. El og opladningshybrid overlades til især den næsten lige så store Niro.

Bilen får et stort udvalg af motorer, men kun benzin og diesel. El og opladningshybrid overlades til især den næsten lige så store Niro.

Fem motorer

Køberne kan vælge mellem tre benzinmotorer, 1.4 MPI med 100 hk,1.0 T-GDi med 120 hk samt en ny 1.4 T-GDi med 140 hk. To dieselmotorer tilbydes, begge helt nye og på 1,6 liter. CRDi-motoren fås med 115 og 136 hk.

Kia Ceed Sw set forfra.
Den nye Ceed får de besynderlige ’isterninge’-tågelygter, som hidtil har været forbeholdt GT- og GT-line-varianter.   

Ud over den standardmæssige sekstrins manuelle gearkasse fås 1.4 T-GDi og dieselmotorerne med syvtrins dobbeltkoblingsgear.

Se mere: Ceed bliver en større familie

Tredje generation Ceed, som nu også staves således af Kia selv, bliver som sine to forgængere produceret i Slovakiet. Lanceringen af både den femdørs og stationcaren ventes at ske til september.

Senere følger fastback og crossover.

Se Kia Ceed på biler.dk