Han brænder for brint: 100.000 km på brændselsceller

En dansker har rundet 100.000 km i sin Toyota-brintbil på to et halvt år. Det er sket helt uden fejl på bilen og uden at løbe tør. Længste tur er gået til Gardasøen.

Jacob Krogsgaard med sin Mirai.
Nyt om biler

Kun et fåtal af danske bilister kører 40.000 km årligt. Jacob Krogsgaard fra Herning er en af dem, og han skiller sig i den grad ud. Han klarer det store kørselsbehov i en brintbil.

Han har nu rundet 100.000 km i sin Toyota Mirai, og det gør ham muligvis til den første privatperson i verden, der har brændt så meget brint af.

Krogsgaard fik leveret sin Mirai i oktober 2015 og nåede de 100.000 km i april i år. Bilen er hans private firmabil i hans funktion som chef i den norske virksomhed Nel Hydrogen Solutions, der bl.a. bygger brinttankstationer.

Se mere: Toyotas brintbil springer ud i Danmark

'Absolut ingen problemer'

- Der har været absolut ingen problemer med bilen i løbet af de 100.000 km, sagde Jacob Krogsgaard ved et internationalt arrangement på Christiansborg.

Bilen er brugt overalt i Danmark samt i Norge, Sverige og Tyskland uden større problemer med at tanke. Det krævede dog lidt mere planlægning, da han tog bilen med på ferietur til Gardasøen i Norditalien.

Da han parkerede bilen ved Christiansborg havde den lige rundet 104.000 km.

Jacob Krogsgaard.
Jacob Krogsgaard har noget usædvanligt en Toyota brintbil som sin private firmabil. Han er dog også særlig motiveret, da han arbejder i brintbranchen.

- Og jeg er altså ikke betalt af Toyota. Jeg har betalt til Toyota, grinte han tilsyneladende af hensyn til de udenlandske tilhørere.

Se mere: Global brintbil får dansk navn

Bilen er brugt overalt i Danmark samt i Norge, Sverige og Tyskland uden større problemer med at tanke. Det krævede dog lidt mere planlægning, erkender brintdirektøren, da han tog bilen med på ferietur til Gardasøen i Norditalien.

Ca. ét kg pr. 100 km

Forbruget har typisk ligget på 0,9 kg pr. 100 km, dog ca. 1,1 kg ved ren motorvejskørsel.

Det er noget mere end det officielle forbrug på 0,76 kg, men en anelse mindre end det Motor har opnået ved flere langdistance-ture i Mirai. Den reelle rækkevidde ligger dermed også lidt lavere end de 'officielle' 500 km.

Løb tør en gang - med vilje

Motor mener

Den danske brintbilists erfaringer indikerer, at selv om en brintbil er meget kompleks, er den allerede nu et fuldt funktionsdygtigt alternativ til traditionelle biler – og batteridrevne elbiler for den sags skyld. Nu mangler ’bare’, at prisen kommer ned, at etablere flere tankstationer og få styr på grøn brintfremstilling. Nå ja, og få gjort bagagerummet større.

Tanken rummer ca. fem kg.

Trods det meget begrænsede net af tankstationer, ti i Danmark, er Krogsgaard aldrig løbet tør. Bortset fra en enkelt gang, hvor han kørte den tom for at teste den reelle rækkevidde. Men det skete i tryg nærhed af en brinttank.

Ellers er det lidt usmart at løbe tør med en brintbil. Lige som man ikke kan have et ekstra batteri med i bagagerummet til at nødlade en elbil, der er ved at løbe tør, kan man ikke bruge en reservedunk til en elbil. Der er reelt kun ét at gøre: ring efter vejhjælp.

Læs Motors feature om brintbilen: På cruise gennem brintsamfundet