En eksotisk, men sejlivet VW-model er her ikke mere.
Sportscoupéen Scirocco produceres ikke længere, og hvis man overhovedet kan købe den som ny noget sted i Europa, er det en lagerbil.
I Danmark har den ikke været markedsført i flere år. De sidste 24 blev indregistreret i 2015.
Se mere: Scirocco får skarpe øjne
Stammer fra 2008

Aflivningen kommer ikke overraskende, da den sidste, tredje generation stammer fra 2008. Der er ikke planer om en direkte efterfølger. I stedet står alt nyt hos VW i SUVernes og elbilernes tegn.
Scirocco får dermed samme skæbne som den åbne Eos og The Beetle. Sidstnævnte fortsætter sin ’levetid’ ud, det vil sige kort tid endnu.
Fra coupé til SUV
Sportscoupéen var i en periode populær på gule plader og især papegøjeplader.
Motor mener
Sciroccos bortgang viser endnu en gang, at coupéer og cabrioleter har hårde tider. Med mindre altså de kombineres med en SUV. Hvilket der efterhånden er mange eksempler på.
Dermed fortsætter en tendens i Europa, hvor coupéer og cabrioleter droppes, når deres levetid ender. Særligt hos mainstream-mærker. F.eks. har Peugeot, Citroën og Renault nedlagt samtlige coupéer og cabrioleter.
Se mere: Peugeot lukker ned for åbenhed
Ud over at Scirocco var blevet godt ni år gammel (den er baseret på PQ35-platformen som Golf 5/6) har VW haft brug for produktionskapaciteten til T-Roc på fabrikken i Portugal.
Var populær på papegøjeplader

Der findes for tiden 932 Sciroccoer på danske plader. Blot en tredjedel, 326, er på hvide plader. Sportscoupéen var nemlig i en periode populær på gule plader og især papegøjeplader.
Til sammenligning er Sciroccos banemand, T-Rock, på under et år blevet indregistreret i 1.310 eksemplarer.
Se mere: VW Jetta led en stille død