Kadjar – nu med kopholder

Et større facelift er på vej til Renault Kadjar, Nissans Qashqais noget oversete tvillingebror. Bl.a. er der nye benzin- og dieselmotorer - og brugbare kopholdere.

Renault Kadjar forfra i 2019-udgaven.
Nyt om biler

Renault har givet sin mellemstore crossover, Kadjar, et større facelift godt tre år efter lanceringen.

Designet for og bag er frisket op. Fortil er grill’en blevet bredere, den lakerede del af frontpartiet udgør en større del, og der er nye lygter med Renaults C-formede kørelys og indbyggede LED-blinklys.

Bagtil er der også kommet LED i alle lygter.

Se mere: Renault Kadjar - japansk SUV med fransk flair

Kadjar bagfra.
Den fornyede Kadjar har fået LED i baglygter, blinklygter og baklygter. Fotos: Torben Arent

Nu med brugbar kopholder

Et kritikpunkt mere er afmonteret: Der er kommet friskluftdyser til bagsædet.

I kabinen har kvaliteten af materialerne fået et løft hist og her. Og sandelig om der ikke omsider er kommet ordentlige kopholdere…

Det havde den kinesiske version fra begyndelsen, men i Europa syntes designerne hidtil, at vi kun måtte drikke espresso på forsæderne i Kadjar. Nu er der plads til almindelige kopper – eller vandflasker for den sags skyld. Flaskeholderne i fordørene er også gjort større.

Se mere: Kopholder i Renault? - så tag til Kina

Kadjars midterkonsol.
Renault har måttet lave en helt ny midterkonsol for at tilbyde brugbare kopholdere.

Motor mener

Det ser ud til at være mange, rigtig gode forbedringer, Kadjar nu får. Og selv om man kan grine ad kopholdere, er det mærkeligt, at Renault ikke kunne gøre det rigtigt fra begyndelsen.  

Et kritikpunkt mere er afmonteret: Der er kommet friskluftdyser til bagsædet, i hvert fald i nogle udstyrsversioner.

Nyt er også den helt nye 1.3-benzinmotor i udgaver med enten 140 og 160 hk. Dieselmotorerne er forbedret, bl.a. for at opfylde de nyeste miljøkrav. Det sker bl.a. med Adblue-rensning. 1.5-motoren har fået fem hk ekstra til 115 hk, mens 1.6’eren er øget fra 130 til 150 hk.

Den fornyede Kadjar er i Danmark i begyndelsen af 2019.

Førerpladsen.
Kadjar har fået lidt bedre materialer i kabinen, og bl.a. er knapperne til klimaanlægget ændret. Foto: Renault 

Se alle Paris-nyhederne