Ny 3-serie lover dynamik, plads, nøjsomhed

Syvende generation af BMW 3-serie stråler på Paris-udstillingen. Bilen er blevet mere dynamisk at køre siger BMW. Pladsen er i hvert fald forbedret, selvkørende funktioner kan tilvælges, og opladningshybriden kører længere på strøm. Og så er der mange dieseler at vælge imellem.

BMW 3 ved verdenspremieren i Paris
Nyt om biler

Denne gang er det til at se, at BMWs 3-serie er kommet i en ny generation. Syvende udgave af BMWs helt centrale model er særlig på fronten fornyet usædvanlig meget. Frontpartiet er afrundet, blødere og måske ligefrem venligere end hidtil.

Men bilen har stadig kant og visuel dynamik.

Den nye 3-serie, foreløbig kun som sedan, er en af Paris-udstillingens helt store nyheder og en af meget få produktionsklare modeller, der ikke har været vist før.

3-serien skrået forfra.
Den nye 3-serie er vokset otte cm i længden - det ses på den lange motorhjelm. Samtidig er akselafstanden vokset fire cm. Der med er den vigtige parameter øget ni cm på to generationer. Fotos: Torben Arent

Den nye 3-serie er knap ni cm længere end forgængeren (4,71 m), knap to cm bredere (1,83 m) og har en fire cm større akselafstand (2,85 m). Også sporvidden er øget, hhv. fire og to cm for og bag. Højden er uændret.

BMW siger, at den nye udgave har mærkbart skarpere køredynamik i kraft af ny affjedringsteknik, stivere chassis og ophæng, større sporvidde, reduceret vægt og lavere tyngdepunkt.

Vokseværket giver mere plads i kabinen både for og bag. Bagagerummet er helt uændret på 480 liter.

BMW siger, at den nye udgave har mærkbart skarpere køredynamik, bl.a. i kraft af ny affjedringsteknik, stivere chassis og ophæng, større sporvidde, reduceret vægt og lavere tyngdepunkt. Nyt er, at både standardaffjedringen og M-sportsaffjedringen har variabel støddæmperkontrol.

3-serie bagfra.
Den nye 3-serie er blevet mere aerodynamisk, og dens Cw-værdi er blot 0,23.

Seks motorer er annonceret. Det er to firecylindrede benzinmotorer i 320i (184 hk) og 330i (258 hk) samt to firecylindrede dieselmotorer i 318d (150 hk) og 320d (190 hk). 330d har en ny sekscylindret dieselmotor (265 hk).

320d fås med firehjulstræk.

Se mere: BMW 3-serie - mere end en familiebil
 

3-seriens front.
Den nye 3-serie har et nyt designsprog med klare og skarpe linjer. Grill'en er meget mere afrundet end hidtil.

Endelig er der 330e iPerformance med hybridteknik og forbedret rækkevidde på strøm (klar til sommer) samt en ekstra sportslig M Performance model (klar sidst i 2019).

Motor mener

Den nye 3-serie ser godt ud, (også) når man ser den i virkeligheden. Linjerne er blevet mere flydende. Det bliver spændende at se, hvordan den opleves bag rattet.

LED-forlygter er standard, og som tilvalg fås adaptive LED-forlygter og laserlys – sidstnævnte med en rækkevidde på 530 meter.

Andet ekstraudstyr er ’BMW Live Cockpit Professional’, der har et digitalt, 12,3 tommer instrumenthus og 10,25 tommer skærm i midten.

Den nye 3-serie Sedan er hos forhandlerne til marts. Stationcar og andre varianter følger, men BMW siger ikke noget om disse. Et godt gæt er, at stationcaren kommer i efteråret 2019.

Kabinen i 3-serien.
Indvendigt er der sket store forandringer med nyt interiørdesign. Instrumenthuset fås nu i en helt digital udgave.

Se alle Paris-nyhederne