Den er flamboyant. Den er hurtig. Den emmer af historie. Og så bliver den sjælden.
Porsche lancerer næste år en ny, eksotisk model: 911 Speedster.
Det sker efter at have vist to lidt forskellige koncepter i løbet af 2018, den første ved mærkets 70 års jubilæum 8. juni i år, den anden ved Paris-udstillingen.
Den åbne tosæders bliver produceret i et meget begrænset antal på 1.948 eksemplarer. Det er en påmindelse om Porsche 356 ”Nr. 1” Roadster, som blev typegodkendt den 8. juni 1948.
Den åbne tosæders bliver produceret i et meget begrænset antal på 1.948 eksemplarer.
Teknisk er Speedster baseret på det brede karrosseri fra 911 Carrera 4 Cabriolet. Ændringer omfatter en afkortet ruderamme med tilsvarende mindre sideruder samt en hækafdækning af kulfiber med de to karakteristiske forhøjninger bag sæderne.
I stedet for kaleche har bilen et tonneau-dækken.
Motor mener
Godt at se at Porsche holder fast i sin tradition med at sætte konceptbiler i produktion. Senest så vi det med Mission E, der blev til Taycan.
Undervognen stammer fra 911 GT3, og motoren er en sekscylindret boksermotor med en ydelse på over 500 hk og kan komme op på 9.000 omdrejninger per minut.
Se mere: Den elektriske Porsche: Taycan
Bilen er udviklet hos Porsches motorsportscenter i Weissach med assistance fra Porsche Style og Porsche Exclusive Manufaktur.