VW skifter til baghjulstræk

Tilbage til rødderne: VW gør klar til at lancere en lang række modeller med eldrift. Fælles for alle disse er, at de får baghjulstræk. Firehjulstræk bliver en mulighed på nogle.

Platformen til VWs nye elbiler.
Nyt om biler

Forhjulstræk har været standarden hos VW, siden mærket lancerede den første Golf i 1974. Og sådan er det hos langt de fleste andre bilmærker i dag.

Men nu slår VW en kolbøtte og vender tilbage til mærkets barndom: Alle mærkets kommende elbiler får som udgangspunkt baghjulstræk.

Den tekniske revolution viser sig, da Motor for første gang kan studere byggeklodserne til de nye elbiler.

VW går selv yderst stille med det budskab, men den tekniske revolution viser sig, da Motor for første gang kan studere byggeklodserne til de nye elbiler.

Se mere: VW følger strømmen

De kommende ID-biler bliver alle baseret på MEB, en særlig platform til rene elektriske biler, og her sidder hovedmotoren ved bagakslen.

MEB-platformen.
MEB-platformen til VWs kommende elbiler har stor akselafstand og batteriet under gulvet. Hovedmotoren er bygget sammen med bagakslen.

Der vil dog også være versioner, hvor det er muligt at tilvælge firehjulstræk i kraft af en ekstra motor ved forhjulene.

Motor mener

Det er en interessant, grundlæggende ændring af teknikken i VWs biler. Men i praksis er placeringen af de trækkende hjul næppe noget, der interesserer kunderne voldsomt.

VW forklarer kursændringen med, at det er en mere optimal og kompakt konstruktion.

Samtidig er der ikke tidligere tiders ulemper ved baghjulstræk, når det gælder køreegenskaber.  Foruden elektroniske hjælpesystemer har elbilerne et lavt tyngdepunkt, så det ikke går ud over sikkerhed og dynamik, argumenterer VW.

Se mere: BMW i3 - super elbil - så kort det varer