Strøm er ikke noget, den italiensk-amerikanske FCA-koncern har interesseret sig for. Eller i hvert fald ville eller kunne bruge penge på.
Men nu går den ikke længere. EU's stærkt skærpede krav til CO2-udledning træder i kraft i 2021, og i praksis kan ingen bilproducenter klare det uden elektricitet på forskellig vis.
Producenten bag Fiat, Alfa Romeo, Chrysler og Jeep viser nu sine første ’grønne’ takter.
Producenten bag Fiat, Alfa Romeo, Chrysler og Jeep viser nu sine første ’grønne’ takter i Europa ved at præsentere to Jeep-modeller som plugin-hybrider.
Det gælder Renegade og Compass, der begge debuterer i de nye udgaver på Geneveudstillingen.
Se mere: Fiat kører tilbage til rødderne
Forbrændingsmotoren er en ny 1,3 liters benzinmotor. I kombination med elmotoren yder begge biler 240 hk. Rækkevidden på strøm alene er ca. 50 km for Renegade. Compass får formentlig ca. samme rækkevidde.
Begge Jeep-modeller bliver usædvanlige i forhold til gængs Jeep-teknik, idet der ikke bliver nogen drivaksel fra forbrændingsmotoren til baghjulene. I stedet sidder elmotoren ved bagakslen.
Se alle elbilerne fra Genève-udstillingen
De giver nye og gode muligheder i terrænet og ved firehjulsdrift i det hele taget. Bilernes terrænformåen er forbedret, fremhæver Jeep.
Det skyldes ikke mindst elmotorens høje drejningsmoment, og at momentet kan justeres med høj præcision ved igangsætning og under kørsel i udfordrende terræn, hvor der normalt ellers kræves en meget lav udveksling.
Fraværet af en kardanaksel gør det muligt helt at adskille for- og bagaksel, og momentet mellem for og bag kan nemt justeres uafhængigt.
Begge modeller, som bygges i Italien, ventes klar i begyndelsen af 2020.