Opel sætter strøm til Grandland X

Opels store crossover, Grandland X, er ved at være klar som plugin-hybrid, der samtidig gør bilen firehjulstrukken. Navnet er Hybrid4, og rækkevidden på el bliver ca. 50 km.

Opel Grandland X som plugin-hybrid yder op til 300 hk.
Nyt om biler

Opel gør klar til at lancere sin første opladningshybrid. Den store Grandland X kommer i en delvist elektrisk version, hvor to elmotorer arbejder sammen med en benzinmotor, så der samlet set kan spares benzin og skabes øget fremkommelighed.

Elmotorerne får nemlig strøm fra et batteri, der kan oplades fra elnettet, og kører man altid mindre end 50 km mellem opladningerne, skal man i princippet aldrig tanke bilen op med benzin.

Kører man længere, vil benzinmotoren gå i gang og sikre, at man når frem.

Kan køre op til 52 km

Batteriet i den nye Grandland X Hybrid4 er på 13,2 kWh, og den mængde energi sikrer, at man kan køre op til 52 km på strøm alene efter den nye WLTP-norm for plugin-hybrider.

Se mere: Opel opgiver tre biler

Opel Grandland X fås nu også som firehjulstrukken hybrid. En elmotor ved hver aksel sørger sammen med en 1.6-benzinmotor for fremdriften.
Opel Grandland X fås nu også som to- og firehjulstrukken plugin-hybrid. En elmotor ved hver aksel sørger sammen med en 1.6- benzinmotor for fremdriften. Fotos: Opel

Men rækkevidden afhænger som altid en hel del af kørselsmåden.

Den samlede ydelse for versionen med to elmotorer er 300 hk.

Bilens opbygning er ret avanceret, idet der er placeret en elmotor ved både for- og bagakslen, som på den måde udgør kernen i firehjulstrækket.

De yder hver 109 hk, og kan gøre bilen 100 procent eldrevet i hastigheder op til 135 km/t. Kører man hurtigere, eller er der ikke mere strøm på batteriet, starter benzinmotoren, som er en 1.6-liters turbomotor med 200 hk.

Grandland X Hybrid4 kan oplades via et type 2-stik med op til 3,3 kW. Det giver en samlet opladningstid på ca. fire timer.
Grandland X Hybrid4 kan oplades via et type 2-stik med op til 3,3 kW. Det giver en samlet opladningstid på ca. fire timer.

Den trækker med på forhjulene alene via et ottetrins automatgear.

Den samlede ydelse for versionen med to elmotorer er 300 hk.

Se mere: Næste Corsa bliver elektrisk

Benzinmotoren driver også en generator, som sørger for, at der er nok strøm til at holde den bageste elmotor i drift, hvis der er behov for firehjulstræk. Det kan f.eks. være ved igangsætninger, ved kørsel på glat underlag eller ved sportslig kørsel gennem sving.

Deler teknik med Peugeot 3008

Grandland X Hybrid4 er grundlæggende en Peugeot 3008, der er omdannet til en Opel ved hjælp af et andet ydre design og andet interiør. Men teknikken er den samme, og netop introduktionen af Grandland X som hybridbil følger dermed introduktionen af en tilsvarende udgave af Peugeot 3008 Hybrid4.

Se mere: Løven bliver strømførende

Og i lighed med netop 3008 kommer Grandland X også i to hybridversioner – denne Hybrid4 med firehjulstræk, og en mere simpel udgave, hvor der kun er forhjulstræk.

Gearvælgeren kendes fra mange andre udgaver af modeller fra Opel og mere udpræget Peugeot. Gearvælgeren er helt elektronisk og går selv i ’P’, når motoren slukkes.
Gearvælgeren kendes fra Peugeot. Den er helt elektronisk og går selv i ’P’, når motoren slukkes. Det er i modsætning til den traditionelle gearvælger i øvrige versioner af Grandland X.

Kan lades på fire timer

Opel Grandland X hybrid4 kan lades op med op til 3,3 kW via en hjemmelader. En hel flad bil kan således lades op på lige omkring fire timer. Det sker via et type 2 stik, der er placeret bag en klap over venstre baghjul.

Batteriet er placeret under bagsædet, og stjæler ikke plads til fødder og lignende.

Den nye Opel Grandland X Hybrid4 kan bestilles nu, men priserne er ikke kendt. Leveringstidspunktet hedder indtil videre ’i begyndelsen af 2020’.

Bliv medlem og få Motor