Skoda er i begyndelsen af 2020 klar til at sende sin første plugin-hybrid ud til danske kunder. Den får tilnavnet iV, Skodas noget kryptiske og uelegante betegnelse for elektrificerede modeller.
Denne variant af Superb klarer 56 km på strøm, og det officielle CO2-udslip (efter den særlige norm for opladningshybrider) er 35 gram/km.
Se mere: Ny Skoda Superb med vokseværk
Denne variant af Superb klarer 56 km på strøm.
Benzinmotoren er en 1.4’er med 156 hk, mens elmotoren er god for 85 kW (115 hk). Når el- og benzinmotor lægges sammen på en gang, når ydelsen op på 217 hk.
Det er specifikationer, der er næsten identiske med søsterbilen VW Passat GTE.
Batteriet indeholder 13 kWh energi, som det tager tre en halv time at lade op fra tom til fuld.
Se mere: VW Passat - mere grønt i firmabilen
Selv om batteriet ligger foran bagakslen, tager hybrid-teknikken tilsyneladende noget af bagagepladsen. I hvert fald angiver Skoda det til 510 liter i stationcaren, hvor det ellers angives til 660 liter.
Alle versioner af Superb, inkl. plugin-hybriden, har netop fået et større facelift.