Aldrig er der solgt så mange elbiler i Danmark som i år. Med ca. 4.700 indregistreringer med knap fire uger tilbage af året er den hidtidige rekord i 2015 nu slået. Salget i 2019 kommer formentligt lidt over 5.000.
Siden 2015 har salget været sløjt, så stigningen fra 2018 er voldsom: omkring tre en halv gang.
Siden 2015 har salget været sløjt, så stigningen fra 2018 er voldsom: omkring tre en halv gang.
Trods den kraftige vækst udgør elbiler indtil videre kun 2,2 pct. af det samlede salg af personbiler i år.
Men også i 2020 vil salget stige, vurderer FDM. Dog ikke i helt samme tempo målt i procent.
Se mere: Bilsalg på kurs mod historisk rekord
Fortsat stigning i 2020
Elbilsalg 2019
* 258% stigning fra 2018
* 60% købes af private
* 47% købes i hovedstadsområdet
* 2,2% af bilsalget er elbiler
- Med nye modeller på hylderne og stop for afgiftsstigning i 2020 regner vi med, at der vil være god gang i salget af elektrificerede biler næste år, siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.
- Af rene elbiler er det vores forventning, at salget lander på op mod 9.000, altså næsten en fordobling fra 2019, siger han.
Mange nye elbiler
Stigningen underbygges især af, at udvalget af elektriske modeller stiger markant næste år, samtidig med at bilproducenterne generelt kan levere flere biler. Særligt de koreanske mærker ventes at få styr på den udprægede mangelsituation i 2019.
Se mere: Motors test af alle elbiler
Når det gælder plugin-hybriderne, vil tallet i 2020 blive det dobbelte af i år, nemlig ca. 7.000, lyder FDMs vurdering.
Elbiler top 10 2019 |
||
1 |
Tesla Model 3 |
1.924 |
2 |
Hyundai Kona |
617 |
3 |
Renault Zoe |
538 |
4 |
BMW i3 |
428 |
5 |
Nissan Leaf |
289 |
6 |
Hyundai Ioniq |
180 |
7 |
Audi E-tron |
179 |
8 |
Kia Niro |
137 |
8 |
Tesla Model S |
137 |
10 |
Jaguar I-Pace |
88 |
Kilde: De Danske Bilimportører |