Næsten hele Hyundais modelprogram bliver fornyet i år. En ny i10 er netop lanceret, og på Genève-udstillingen først i marts ser vi denne, helt nye i20, som vil være klar til danske kunder sidst på året.
Selv om Hyundais skitser har det med at dramatisere og få kommende biler til at se smartere ud, end de er, lader den nye i20 til at blive klart mere dynamisk at se på.
Selv om Hyundais skitser har det med at dramatisere, lader den nye i20 til at blive klart mere dynamisk at se på.
I hvert fald er i20 første model med Hyundais nye designstil, som kaldes Sensuous Sportiness.
Tekniske oplysninger må vente til begyndelsen af marts.
Hyundais veje er nogen gange uransagelige. Mærket viste i efteråret – på Frankfurt-udstillingen – den eldrevne konceptbil 45, som også skulle varsle en ny stil.
Se mere: Hyundai lader op til ny elbil-familie
Umiddelbart ligner 45-konceptet og den nye i20 slet ikke hinanden. Men bedøm selv.
Desuden er det pudsigt, at den nye i10, som er blot et halvt år foran i20, ikke har fået det nye design.
Se mere: Hyundai i10 - god og rummelig mikro
Mange nyheder fra Hyundai
Hyundais andre 2020-nyheder omfatter i10 (april), i30 facelift (lige før sommerferien), Tucson (sidst på året) og Santa Fé (sidst på året).
Så må vi se, i hvilken grad, Sensuous Sportiness kommer til udtryk i dem.