Spionfotos: BMW 4-serie får kant

BMW er snart klar til at lancere de luksuriøse udgaver af 3-serien. Både 4-serie Coupé og 4-serie Gran Coupé er lige rundt om hjørnet med skarpt design – og begge er fanget på spionfotos.

BMW 4-serie Gran Coupé fanget på Nürburgring. Foto: Automedia
Nyt om biler

Efter tre kommer fire – så efter lanceringen af BMWs 3-serie som først sedan og senest stationcar er det ved at være tid til en ny 4-serie.

De lige numre hos BMW er reserveret til de mere elegante og dyrere versioner, og 4-serien er dybest set 3-serien som coupé, cabriolet og den særlige firedørs coupé kaldet Gran Coupé.

Sedan med skråt bagparti eller coupé med fire døre? BMW kalder denne udgave af 4-serien for Grand Coupé. Foto: Automedia
Sedan med skråt bagparti eller coupé med fire døre? BMW kalder denne udgave af 4-serien for Grand Coupé. Foto: Automedia

Men i den nye generation er det ikke kun bagpartiet, der adskiller 3-serien og 4-serien. Den nye 4-serie får en langt mere markant, stor og visuel tung grill. Det har konceptbiler stillet kunderne i udsigt længe, og det bekræftes til dels af disse fotos af kamuflerede prototyper.

Trods forklædningen skinner den massive, todelte grill igennem på billederne af coupéen, og det afsløres nu, at heller ikke Gran Coupé ’går fri’ af den gevaldige grill. Det skal åbenbart være en vigtig del af disse livsstil-orienterede modeller.

Ny bil? Spørg FDM

Den almindelige coupé er her fanget på Nürburgring. Bilen er formentlig klar til kunder sidst i 2020.
Den almindelige coupé er her fanget på Nürburgring. Bilen er formentlig klar til kunder sidst i 2020.

Teknisk vil forskellene mellem 3- og 4-serie være minimale, og det skulle også gælde førerplads, kabine og udstyr.

4-serie Gran Coupé får en elektrisk søsterbil i form af i4. Tilsyneladende bliver de to næsten ens – altså lige bortset fra motoren.

Se mere: BMW med elektriske kæmpegriller

Mindst den ene 4-serie forventer vi vil blive lanceret i løbet af efteråret. Den elektriske i4 kommer i 2021.

Den voldsomme grill er ikke til at skjule bag kamuflagen, her på 4-serie Coupé.
Den voldsomme grill er ikke til at skjule bag kamuflagen, her på 4-serie Coupé.

Se mere: BMW på vej med MPV