Volvo skal nu ud i den største service-aktion i sin historie. 2,2 mio. biler skal på værksted for at blive kontrolleret. Heraf kører de 14.271 i Danmark.
Volvo betegner det som en præventiv tilbagekaldelse, idet der ikke er nogen kendte tilfælde, hvor den mulige fejl har haft betydning.
Det er de stålwirer, der holder de forreste sikkerhedsseler/selestrammere fast i vognbunden, der i ekstreme tilfælde kan slides over.
Volvo sætter bremse på farten: maks. 180 km/t.
Årgang 2006-2019
Berørt er modellerne S60, S60 Cross Country, V60, V60 Cross Country, XC60, XC70 og S80 fremstillet mellem 2006 og 2019.
Se mere: Diesel-Volvo'er skal til tjek
Ifølge Volvo kan ejerne køre videre med deres bil, indtil den har været på værksted. Da der er tale om ældre biler, bliver de berørte biler i Danmark indkaldt via Motorregisteret. Det er uden omkostninger for kunden at få bilen tjekket og eventuelt repareret.
I august 2019 måtte Volvo tilbagekalde en halv mio. biler på verdensplan, da dieseludgaver havde risiko for brand.