VW ID.3 får fjernet fejlene

VW ID.3 – Årets Bil i Danmark – kom til verden med både erkendte mangler og børnesygdomme. Nu er bilens styresystem opdateret, så alle funktioner virker som lovet. Motor har set nærmere på bilen.

VW ID.3 blev kåret til Årets Bil i Danmark 2021 på trods af, at den havde behov for flere opdateringer. Nu er den første på plads, og det ser lovende ud, viser Motors første afprøvning af den opdaterede bil.
Nyt om biler

Da VW ID.3 blev kåret til ’Årets Bil i Danmark 2021’, stod det klart, at den fine titel blev givet til en bil, der var sendt på gaden, før alle dens funktioner var helt færdigudviklede.

Det var tydeligt at se, når man kørte i bilen, og det var heller ikke noget, som producenten lagde skjul på.

Men nu er VW’s ingeniører endelig blevet færdig med de sidste tilretninger, så alle VW ID.3 bygges helt færdig på fabrikken.

Desuden kan alle de biler, der er leveret, blive opdateret hen over de næste måneder. Det sker ved et besøg på et VW-værksted, og opdateringen tager det meste af en dag og er gratis.

Det er særligt ved skærmen, at man ser de største opdateringer. Navigationsanlægget kan nu udregne en rute via ladestationer, og en række af de småfejl, der var i de første versioner, er væk.
Det er særligt ved skærmen, at man ser de største opdateringer. Navigationsanlægget kan nu udregne en rute via ladestationer, og en række af de småfejl, der var i de første versioner, er væk.

Den halvfærdige løsning, som berørte en del af de biler, der blev bygget frem til uge 48, betød bl.a., at man ikke kunne bruge Apple Carplay eller Android Auto i bilerne. Derudover var de biler, der havde headup-display, ikke mulighed for at vise store pile hen over forruden, når man skulle dreje. Disse dele er nu tilrettet, så det virker, som det skal. Både Apple Carplay og Android Auto fungerer endda trådløst.

En anden forbedring er, at man nu kan styre klimaanlægget via smartphone, så man kan tænde for bilens varmeapparat forud for en køretur. Det øger komforten og forlænger rækkevidden, hvis bilen samtidig er sat til opladning.

Lægger man en rute, der er længere end bilens rækkevidde, kommer bilen med forslag til, hvor man skal lade og i hvor lang tid. Her foreslår den et besøg ved Ionity ved Fredericia, hvor der skal lades i 53 minutter.
Lægger man en rute, der er længere end bilens rækkevidde, kommer bilen med forslag til, hvor man skal lade og i hvor lang tid. Her foreslår den et besøg ved Ionity ved Fredericia, hvor der skal lades i 53 minutter.

Opdateringen indeholder

- Forbedret navigation med rute via ladestationer

- Trådløs Apple Carplay og Android Auto

- App-styring af klimaanlæg

- App-styring af ladetider

- Internetradio

- Forbedret adaptiv fartpilot

- Udbedring af diverse systemfejl

Bedre navigation

Også selve skærmens funktioner er forbedret. En del småfejl er rettet, og selve reaktionstiden, fra man trykker på skærmen, til der sker noget, er forbedret.

Og så er der løst et problem, som handler om at inkludere ladestationer i ruteplanlægningen. Det er kun noget, man lægger mærke til, hvis man kører længere end batteriet kan klare.

Tidligere blev opladningen ikke indregnet i ruten, men nu får man forslag til, hvor man kan lade undervejs, og hvor længe man bør lade. Det giver en god hjælp og giver frem for alt en bedre indikation af, hvornår man når destinationen.

Se mere: Hurtigladere får kraftig boost

Man kan samtidig overføre gemte ladepunkter fra sin smartphone til bilens navigationsanlæg, og man har mulighed for at tidsstyre opladningen, så den foregår der, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til elpris eller belastning af elnettet.

Den nye software gør det muligt at kommunikere bedre mellem smartphone og bil, og man kan således planlægge ladetiderne, ligesom man kan fjernstyre bilens klimaanlæg.atter trådløs opkobling af smartphonen via enten Appel Carplay eller Android Auto.
Den nye software gør det muligt at kommunikere bedre mellem smartphone og bil, og man kan således planlægge ladetiderne, ligesom man kan fjernstyre bilens klimaanlæg.

Nye digitale systemer

Andre funktioner, der er er berørt af opdateringen er stemmestyringen af bilen, der nu bedre forstår de danske kommandoer. Det er blevet bedre, men endnu kræver det lidt træning, før man kan bruge det problemløst. Stemmestyringen giver nu også adgang til at søge i bilens digitale instruktionsbog.

Derudover er der nu kommet netradio til afspilning af internet radiostationer via infotainmentsystemet internetopkobling.

Se Motors test af Tesla Model 3

De danske ID.3-ejere, der allerede har indrapporteret udfordringer med softwaren, vil blive kontaktet af deres værksted med henblik på at få en tid til software-opdateringen, så hurtigt som det kan lade sig at gøre.

En del af den nye opdatering omfatter trådløs opkobling af smartphonen via enten Appel Carplay eller Android Auto.
En del af den nye opdatering omfatter trådløs opkobling af smartphonen via enten Appel Carplay eller Android Auto.

Opdater to gange nu eller én gang senere

Det vil dog være en midlertidig løsning, idet den endelige software-løsning først vil kunne installeres i slutningen af februar eller begyndelsen af marts. Hvis man kan vente på det, kan man nøjes med at komme på værkstedet én gang.

Efter at denne store opdatering er installeret, vil det fremover være muligt at få mindre opdateringer ’Over The Air’, altså via bilens internetopkobling. Derved slipper man for fremover at skulle på værksted, når VW har forbedret bilens funktionaliteter. Det kommer altså til at virke på samme måde, som når man indimellem opdaterer styresystemet på en smartphone.

Kontakt FDMs rådgivning