Logo

Tesla rykker lynladere ind i storbyer

Nyheder

Nyt om trafik og biler

10. februar 2021

Tesla-ejere får snart flere Superchargers.
Torben Arent

Supercharger-stationer bliver nu etableret i centrum af København, Aarhus og Aalborg. Desuden kommer der yderligere fem nye ladestationer langs større veje. Til sommer åbner den amerikanske bilproducent et salgs- og servicecenter i Odense.

Det bliver lettere for Tesla-ejere at lynlade deres bil i løbet af 2021. Bilproducenten går nu i gang med en kraftig udbygning af sit ladenetværk i Danmark. Inden årets udgang skal der være kommet otte nye Supercharger-stationer (med ca. 90 ladestik) oven i de 11, der findes i forvejen.

Markant nyt er, at Tesla vil tilbyde lynladning i byer.

- City Supercharging er et forsøg på at se, om Supercharging kan være løsningen, der gør det nemmere at være elbilejer i byen, hedder det i en meddelelse fra Tesla.

Der kommer Tesla-stationer i centrum af København Aarhus og Aalborg.

Her kommer de otte nye Tesla Superchargers (markeret med gråt).

Her kommer de otte nye Tesla Superchargers (markeret med gråt). Alle ventes klar i løbet af 2021.

Desuden etableres yderligere otte ladestationer landet over. En af de otte nye, ved Holbæk, er en gammel nyhed, og stationen ventes klar senest til marts. Men derudover kommer der ladestationer i Hillerød, Kastrup, Vestfyn (Aarup) og ved Esbjerg (formentlig i nærheden af lufthavnen).

Se mere: Tesla dækker nu dyr fejl

Desuden går Tesla nu i gang med at etablere et Tesla Center i Odense, hvor der både skal være salg, service og udlevering. Centret ventes klar i løbet af sommeren 2021.

Der findes godt 12.000 Tesla'er i Danmark.